Lægens råd: Derfor er musik og sang godt for den gamle hjerne

Hvis du som senior spiller et musikinstrument eller er aktiv med sang – for eksempel i amatørkor – må du endelig fortsætte, så længe du kan. Det er nemlig godt for dit mentale helbred og for din hjerne. Det viser meget forskning, som er gennemført de senere år.

De gode virkninger af musik på hjernen har flere forklaringer.

For det første skaber musikken aktivitet i mange af hjernens netværk. Det betyder, at man gennem musik og sang træner og vedligeholder de millarder af nervetråde, som er aktive, når man spiller eller synger.

Når vi bruger sproget ved at tale, lytte eller læse, bruger vi de kognitive funktioner – dem, som man for eksempel tester ved mistanke om demens. Vi aktiverer også netværk, der formidler vores oplevelser af følelser. Hvad føler vi for eksempel ved det, som vi hører eller ser?

Bevæger os – selv om vi sidder stille

Men når vi er aktive med musik og sang er det ikke kun det kognitive og det følelsesmæssige (emotionerne), der er i spil, også det motoriske.

Hjernen agerer, som om vi bevæger os i takt med rytmerne. Selv om vi sidder eller står uden at bevæge os. Læg mærke til små børn, der hører musik. De kan ikke lade være med at bevæge sig i takt til musikken.

Hos os gråhårede er der imidlertid også bevægelse; ikke nødvendigvis i kroppen, men hjernen signalerer med resten af kroppen, som om vi bevæger os. De tre hjørner i hjernens “musiske trekant”: motorik, emotion og kognition spiller sammen. Vi får gang i hele hjernen.

Derfor er det sundt for den gamle hjerne, hvis vi er aktive med musik og sang, og det forklarer også hvorfor musikaktivitet virker forebyggende på hjernesygdomme, ikke mindst demenssygdom.

Og giver et længere liv med bevarede kognitive funktioner og mindre risiko for psykisk sygdom.

Den musikalske trekant

De sidste 20 år har man ved hjælp af scanningsundersøgelser kunnet vise, hvordan hjernen styrkes gennem musik og sang.

For det første

…. vokser hjernebjælken, bundtet af nervetråde, der forbinder venstre og højre hjernehalvdel. Dette skyldes, at samarbejdet mellem de to hænder, for eksempel når man spiller klaver, fløjte eller guitar, også kræver samarbejde på hjerneniveau (“hen over midten” – som de siger i Folketinget!).

For det andet

…. vokser lillehjernen, en hjernedel i blommestørrelse i bunden af hjernen, der er afgørende for vores automatiserede hjernefunktioner. Alt det, vi foretager os “på rygmarven”, uden af vi behøver tænke så meget over det. Øvede musikere og sangere kan tingene udenad, og det er lillehjernen, der styrer begivenhederne. Og vokser med opgaven!

For det tredje

…. styrkes hjernens evne til, at vi kan “være på”. Det kan forskerne vise ved avancerede øjenundersøgelser. Når vi rettet blikket mod et objekt, varer det lidt, inden det er i vores fokus. Der er en latenstid. I den korte periode (på få sekunder), bevæger øjnene sig frem og tilbage. Og man har nu vist, at latenstiden afkortes, når man er øvet med musik og sang. Man er hurtigere til at blive opmærksom.

Hjernen giver belønning

Endelig sker der noget med hormonerne, når vi synger eller spiller, eller blot lytter til musik og sang. Hjernens “belønningshormon” dopamin udskilles i hjernen, når vi er aktive med musik og sang. Vi får en lykkefølelse.

Det er også godt for hjernen blot det at lytte til musik og sang. Især er det godt, hvis det er musik og sang, som er mere svært at forstå, end vi er vant til, men noget, som vi måske er ved at lære at kende og kunne lide.

Så man skal ikke altid slukke for radioen, hvis det lyder mærkeligt, det man lytter til. Sommetider skal man lige vænne sig til det, man hører.

Først publiceret: tirsdag 16. august 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 09:42