Lægens råd: Vin er alderdommens mælk
Moderat indtagelse af vin - eller andre alkoholiske drikke - er forbundet med længere levetid, blandt andet på grund af mindre sygelighed af hjerte-karsygdomme, skriver læge og aldringsforsker Henning Kirk.
Senest opdateret: onsdag 12. oktober 2022
I den græsk-romerske oldtid havde man mange ordsprog og vendinger, som også har genklang i vores tid. Et af ordsprogene har jeg taget til mig i forbindelse med min forskning om aldring: “Vin er alderdommens mælk”.
For to-tre tusind år siden lå der imidlertid andre forklaringer bag anbefalingen, end man vil bruge i dag.
5 gode råd om vin
1. Vin skal ikke kun drikkes, men nydes – og helst til maden
2. Vinens smag skyldes kombinationen af lugt og smag. Næsen er vigtigere end tungen. Øv dig i at sætte ord på smagen!
3. Vinens indhold af polyfenoler mindsker blodpladernes tendens til at danne blodpropper
4. Drik højst 1-2 glas til middagsmåltidet. Husk at der er forskel på brug og misbrug!
Oldtidens læger og filosoffer var af den opfattelse, at vi mennesker fødes varme og fugtige, og så bliver vi i løbet af livet koldere og mere tørre – i takt med, at vi tærer på den medfødte livsenergi.
Derfor frarådede man – modsat i dag – at man var fysisk aktiv som gammel. Man skulle ikke bruge for meget af den resterende livsenergi – der skulle helst være noget tilovers i alderdommen!
Vin har i mere end fem tusind år været dyrket her på jorden, og lige så længe har man betragtet vin som en vigtig medicin mod flere sygdomme og som et middel til at leve længe og bevare et godt helbred.
De sidste 20-30 år har forskningen kunnet underbygge disse forestillinger.
Moderat indtagelse af vin (eller andre alkoholiske drikke) er forbundet med længere levetid, blandt andet på grund af mindre sygelighed af hjerte-karsygdomme.
Den franske levevis
Det var først og fremmest i Frankrig, at man kunne vise sammenhæng mellem indtagelse af vin og nedsat sygelighed.
Til gengæld var der netop i Frankrig flere patienter med leversygdomme og med alkoholisk demens. Det er vigtigt at skelne mellem brug og misbrug – det gælder også smør og sofaer!
Det har ikke været så nemt at forklare vinens sundhedsgavnlige virkninger. Det ser ud til, at alkohol (uanset om der er tale om vin, spiritus eller øl) i sig selv kan nedsætte risikoen for hjerte-karsygdom.
Henning Kirk
Henning Kirk er læge og aldringsforsker. Har skrevet flere bøger om aldring og hjerne og er en meget benyttet foredragsholder.
Hans nyeste bøger er “Godt nyt om gamle hjerner” (Gyldendal 2020) og "Musik & Alder" (Forlaget clemmerdu 2023).
Forskerne har derimod haft sværere ved at vise, hvorfor især rødvin skulle have en særlig betydning for kredsløbet. Men rødvinens indhold af polyfenoler har vist sig at have en beskyttende virkning på blodpladerne (små legemer, der virker som en slags hæfteplaster til lapning af rifter i blodkarrenes vægge), så de har mindre tendens til at klumpe og danne blodpropper.
Dette har især betydning for personer, der er ældre end 50 år.
Det er baggrunden for, at de fleste læger i dag betragter det som et fornuftigt råd til deres gråhårede patienter at drikke 1-2 glas vin til middagsmaden.
God til mad – ej til søvn
Bemærk, at det netop tilrådes at drikke vinen til måltidet. Det giver en mere harmonisk omsætning af alkoholen og muligvis også en bedre udnyttelse af vinens polyfenoler.
Vin og anden alkohol kan ikke anbefales som sovemiddel, da indsovningen bliver mindre harmonisk.
Rødvin har højere indhold af polyfenoler end hvidvin. Det skyldes, at fremstillingen af rødvin indebærer, at drueskallerne forbliver i længere tid i processen, hvorimod skallerne tages fra under fremstillingen af hvidvin.
Sådan holder du hjernen i topform
Læs læge og aldringsforsker Henning Kirks tidligere klummer i Faglige Seniorers nyhedsbrev.
Dette organ skal du passe og pleje
Sådan nedsætter du risikoen for demens
Først publiceret: onsdag 12. oktober 2022
Artiklen er sidst opdateret onsdag 12. oktober 2022 kl. 10:44