Pas på de skjulte abonnementsfælder
I 2022 har Forbruger Europa fået mange henvendelser fra danskere, der er havnet i en abonnementsfælde. Vi gør dig klogere på dine rettigheder, hvis du kommer i den situation.
Senest opdateret: mandag 23. januar 2023
Online-handel på tværs af EU er fortsat stigende, og det går ofte godt. Men der er nogle udfordringer, der går igen.
Hos forbrugerorganisationen Forbruger Europa får de nemlig de senere år mange opkald fra danskere, der troede, de købte et enkeltstående produkt eller ydelse på nettet, men i stedet ender med at blive opkrævet for et abonnement.
Dét skal du gøre, hvis du havner i en abonnementsfælde:
- Du har næsten altid 14 dages fortrydelsesret, når du foretager et online-køb. (Undtagelserne kan fx være, når du køber et hotelophold eller en feriebolig online).
- Lad være med at betale en opkrævning medmindre, du er blevet gjort tydeligt opmærksom på beløbet inden, du gav dine oplysninger. Inkassovirksomheden har nemlig pligt til at sikre, at der er tale om et gyldigt krav.
- Klag til virksomheden og inkassofirmaet. Sørg for, at du kan dokumentere din klage.
- Hvis virksomheden hæver penge på et betalingskort uden din accept, kan du klage til din bank.
- Kontakt Forbruger Europa, hvis du har spørgsmål om dine rettigheder eller ikke kan komme i dialog med virksomheden.
- Meld den udenlandske virksomhed til Forbrugerombudsmanden.
- Klag til Politiets Administrative Center, hvis du ikke mener, at inkassofirmaet overholder inkassolovgivningen: Hvis de fx bliver ved med at sende dig rykkere, selvom du har gjort dem opmærksom på, at du har lavet en indsigelse.
Den seneste i rækken af fælder er sager, hvor forbrugere tror de bestiller og betaler for en prøvepakke på kosttilskud, men i stedet bliver opkrævet for et abonnement. De kan ikke få fat i virksomhederne bag, men får rykkere fra inkassofirmaer. Og det skaber i følge leder af Forbruger af Europa, Lars Arent, bekymring.
”Truslen om inkasso gør mange forbrugere bekymrede og utrygge. Vi ser flere eksempler på forbrugere, der betaler, selvom de er uenige i kravet og føler sig snydt. Det kan der være nogle virksomheder, der udnytter.”
Overholder ikke fortrydelsesretten
”Som forbrugere har vi med få undtagelser 14 dages fortrydelsesret, når vi køber produkter og ydelser online. Fortrydelsesretten gælder, fra du modtager pakken, og den ret respekterer virksomhederne ikke altid i sager om abonnementsfælder: Enten svarer de ikke, ellers venter de med at sende produktet eller opkrævningen til efter de 14 dage. Bagefter påstår virksomhederne, at de 14 dage er gået, hvilket er i strid med reglerne. Du har altid 14 dages fortrydelsesret fra, du modtager pakken.”
En af de forbrugere, der har oprettet en sag hos Forbruger Europa er 29-årige Monika. Som så mange andre handler hun ofte online. På Facebook faldt hun over en annonce på en prøvepakke.
”Jeg bestilte en prøvepakke til 79kr. Da jeg modtog den, opdagede jeg, at jeg var blevet tilmeldt et abonnement på kosttilskud. Selvom jeg opsagde abonnementet med det samme, modtog jeg stadig produkterne, og både firmaet og et inkassofirma sendte mig fakturaer. Jeg kunne ikke komme i kontakt med dem, og inkassofirmaet ønskede ikke at høre min version af sagen. Det har været virkelig stressende og ubehageligt,” siger hun.
Melder til politiet
”Jeg har meldt virksomheden til politiet, og Forbruger Europa forsøger at stoppe dem i at sende rykkere. Jeg vil gerne hjælpe andre i samme situation ved at skabe opmærksomhed om abonnementssvindel, så folk ved, at de ikke skal betale, når de ikke på forhånd kendte til vilkårene”, siger Monika.
Dette dilemma et er ifølge Lars Arent fra Forbrugereuropa en helt central pointe.
”Ifølge Forbrugeraftaleloven skal der klart og tydeligt stå, at du fx skriver dig op til et abonnement, når du giver dine oplysninger. Hvis ikke du er blevet gjort tydeligt opmærksom på det, skal du ikke betale kravet. Klag i stedet til virksomheden og et eventuelt inkassofirma, og gør opmærksom på, at du er uenig. Derefter er det virksomheden – og ikke dig – der skal føre beviserne ved en dansk domstol.”
Kilde: Forbrugereuropa.dk
Først publiceret: mandag 14. november 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:54
