Ros fra seniorerne: Rigtig god start

Det vil SVM-regeringen på ældreområdet, ifølge regeringsgrundlaget:

Pengene følger med, når der bliver flere ældre

Regeringen vil fremlægge en ny og opdateret 2030-plan med et balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030 og bl.a. prioritere den borgernære velfærd år for år, så pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre, samt at forsvarsudgifterne øges til 2 pct. af BNP i 2030.

Ældrecheck forhøjes

Forhøje den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) med 4.700 kr. årligt.

Et mere attraktivt seniorarbejdsmarked

Gøre det mere attraktivt for flere seniorer at blive på arbejdsmarkedet, herunder bekæmpe diskriminationen mod seniorer, der ufrivilligt holdes uden for arbejdsmarkedet.

Give flere seniorer lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet gennem bl.a. en stærkere økonomisk tilskyndelse og ved at fjerne barrierer, der holder seniorer væk fra at komme i job.

Ligesom man efter et langt arbejdsliv skal have mulighed for at trække sig værdigt tilbage – og det gælder også dem, der af forskellige årsager ikke kan arbejde helt indtil, de når folkepensionsalderen.

Der er over årene skabt forskellige ordninger for tidligere tilbagetrækning, som kan være svære at navigere i for borgerne. Derfor er der behov for at sanere i ordningerne.

Mange har valgt at få deres efterløn udbetalt og blive nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. bidrager til en øget beskæftigelse og bedre offentlige finanser. Men der er fortsat brug for at gøre det mere attraktivt at blive længere tid på arbejdsmarkedet for de seniorer, der kan.

Afskaffe Seniorjob og seniorpension

Fremadrettet afskaffe seniorjobordningen og sammenlægge seniorpension og retten til tidlig pension til én ny ordning med to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, der begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen, med mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på ca. 15.000 kr.

Frisættelsen på ældreområdet og ny ældrelov

Visionen om en så omfattende frisættelse vil være ensbetydende med en særdeles gennemgribende og omfattende nytænkning af den offentlige sektor.
Derfor vil regeringen starte arbejdet på ældreområdet. Regeringen vil fremlægge forslag til en ny ældrelov med få klare værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom med livsglæde og tid til nærvær og omsorg. Frem for skemaer og minuttyranni.
Regeringen vil bl.a. have følgende pejlemærker i arbejdet:

• Give den ældre reel selvbestemmelse.
• Udvide det frie valg, så private leverandører får flere muligheder for at levere ældrepleje. Uden at det medfører unødigt yderligere bureaukrati.
• Give ældre mere frihed til at bo, som de vil.
• Sikre større kontinuitet i den hjælp og pleje, den enkelte ældre modtager.
• Afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol.

Regeringen vil inddrage det arbejde, der er lavet sammen med en lang række interessenter, eksperter, ældre medborgere og pårørende mv. med at skabe en ny ældrelov.

Digital fritagelse

Forenkle reglerne for digital fritagelse, så ældre og socialt udsatte lettere kan blive fritaget for digital selvbetjening og dialog med det offentlige.

Kortere ventelister på hospitalerne

Regeringens sundhedspolitik vil følge to spor.
Akutplanen skal gennemføres her og nu – så vi får lettet presset og nedbragt ventelisterne på den korte bane.

På den lange bane vil regeringen tage initiativ til nødvendige beslutninger og grundlæggende forandringer, som er forudsætningen for at skabe fremtidens sundhedsvæsen.

Der er især brug for at forbedre samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen (kommuner og almen praksis).

Ny inflationspakke med ekstra ældrecheck

Regeringen vil i januar fremlægge forslag til ny inflationshjælp. Udgifterne finansieres på finansloven for 2023.

Som en del af inflationshjælpen vil der indgå 5.000 kr. skattefrit til de ældre, som modtager ældrecheck. Beløbet kommer ud over de samlet set 5.000 kr., der allerede er aftalt og er blevet udbetalt med 2.500 kr. i 2022 og vil blive udbetalt med 2.500 kr. i 2023.

Derudover vil regeringen bl.a. have fokus på danskere, som opvarmer deres bolig med gasfyr, træpiller mv.

Endelig vil de midler, der ellers skulle være brugt på det midlertidige børnetilskud i 2023, blive afsat som en pulje på ca. 300 mio. kr. til økonomisk udsatte børnefamilier.

Udover forslaget til inflationshjælp ønsker regeringen at give en ekstra håndsrækning til de familier, som har det sværest. Derfor afsætter regeringen 50 mio. kr. i 2022 i en pulje til de organisationer, der uddeler julehjælp. Midlerne skal udmøntes hurtigst muligt som en ekstra vinterhjælp i en svær tid.