Hvad er Arne Plus?
Regeringen foreslår en ændring af seniorpension og Arne-pension, som de kalder Arne Plus. Se, hvad det betyder.
Senest opdateret: onsdag 21. december 2022
I regeringsgrundlaget for den nye regering lægges der op til, at seniorpension skal nedlægges og Tidlig Pension (Arne-pension) skal ændres.
Det er foreløbigt alene et udspil fra regeringen. Der er ikke vedtaget noget endnu. Derfor gælder de nuværende regler fortsat for både seniorpension og Tidlig Pension.
Inden nye regler kan indføres, skal regeringen først forhandle med de øvrige politiske partier. De skal blive enige med de partier, som har været med i forlig om seniorpension og Tidlig Pension.
Der skal være et politisk flertal og fremsættes en lov, som skal vedtages i Folketinget. Det vil tage tid.
Faglige Seniorers nyhedsbrev vil følge den politiske behandling og skrive, når der er nyt om Tidlig Pension (Arne pension).
Du kan tilmelde dig nyhedsbreve gratis på www.fagligsenior.dk/nyhedsbrev
Her kan de se, hvad regeringen foreslår:
Seniorpension skal erstattes af Arne-Plus
I dag findes seniorpension, som er en lempelig adgang til at trækkes sig tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis man er senior og syg eller nedslidt. Seniorpension kan bevilliges i op til 6 år før folkepensionsalderen.
Ydelsen på seniorpension svarer til satserne for førtidspension og er maksimalt 19.738 kroner om måneden før skat for enlige og 16.778 kroner for gifte og samlevende.
For at få seniorpension, skal du opfylde disse betingelser:
- Du skal have højst 6 år til din pensionsalder.
- Du skal have en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet på 20-25 år.
- Du skal have nedsat arbejdsevne og vurderes til maksimalt at kunne arbejde 15 timer om ugen.
- Din arbejdsevne skal vurderes på grundlag af dine helbredsmæssige oplysninger og i forhold til dit seneste job.
Regeringen foreslår, at seniorpensionen afskaffes, og at der indføre en visiteret adgang til Tidlig Pension kaldet Arne-Plus som erstatning. Den skal gøre det muligt at gå på Tidlig Pension, hvis man er syg eller nedslidt og ikke opfylder de almindelige anciennitetsregler for Tidlig pension.
Arne-Plus skal kunne bevilliges i op til 3 år før folkepensionsalderen.
På pressemødet, hvor Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen fremlagde regeringsgrundlaget, sagde statsminister Mette Frederiksen (S):
”Der er over årene skabt forskellige ordninger for tidligere tilbagetrækning, som kan være svære at navigere i for borgerne. Derfor er der behov for at sanere i ordningerne.”
Hvis du i dag er på seniorpension eller Tidlig Pension, skal du ikke forvente at dine vilkår vil blive forringet, hvis regeringen kommer igennem med deres forslag.
Statsministeren sagde nemlig også, at de mennesker, som allerede er på en tilbagetrækningsordning, vil forblive på denne.
“Det gør vi i respekt for, at mennesker selvfølgelig tilrettelægger deres livsførelse og morgendag på baggrund af de regler,” sagde Mette Frederiksen.
Ydelsen for Tidlig Pension (Arne-pension) skal hæves
I 2023 er den maksimale ydelse på Tidlig Pension (Arne-pension) 14.008 kroner om måneden før skat uanset om du er gift, samlevende eller enlig.
Regeringen foreslår, at ydelsen sættes op til cirka 15.000 kroner.
Tidlig Pension skal kunne tildeles for halve år
Tidlig Pension tildeles i dag i hele år.
Du kan gå på Tidlig Pension op til 3 år før din folkepensionsalder, hvis du har været længe på arbejdsmarkedet.
Er du født mellem andet halvår 1955 og 1964, bliver antal år på arbejdsmarkedet opgjort, når du er 61 år, fra det år du fyldte 16 år.
42 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage, 1 år før din folkepensionsalder.
43 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage, 2 år før din folkepensionsalder.
44 år på arbejdsmarkedet = Du kan trække dig tilbage, 3 år før din folkepensionsalder.
Mangler du en enkelt dag for at opfylde kravet, mister du et helt år på Tidlig Pension.
Regeringen foreslår, at Tidlig Pension skal kunne tildeles for halve år, så man for eksempel kan få ret til 1 ½ år eller 2 ½ år, hvis man har været længe nok på arbejdsmarkedet.
Arne-pension
Tidlig Pension kaldes også af nogle for Arne-pension, fordi bryggeriarbejderen Arne spillede en vigtig rolle i valgkampen, hvor Socialdemokratiet lovede mulighed for tidlig tilbagetrækning efter mange år på arbejdsmarkedet.
Politiske forhandlinger venter
Faglige Seniorers socialrådgiver Carsten Riis får mange henvendelser fra især seniorpensionister, som er bekymrede for, hvad det betyder for den.
”Har du søgt eller er du på seniorpension i dag, ser jeg ingen grund til at være bekymret,” siger socialrådgiveren. ”Der sker ikke noget, før de er blevet enige på Christiansborg, og eventuelle nye regler kommer ikke til at omfatte dem, der allerede er på seniorpension. Når politikerne har indgået et forlig, skal de forhandle, hvis der skal ske ændringer. Kan de ikke blive enige, kan ændringerne ikke træde i kraft før efter et valg.”
Partierne bag forliget om seniorpensionen var: Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Partierne bag forliget om Tidlig Pension var: Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Faglige Seniorers nyhedsbrev vil følge den politiske behandling og skrive, når der er nyt om seniorpension, Tidlig Pension og Arne-Plus.
Du kan tilmelde dig nyhedsbreve gratis på www.fagligsenior.dk/nyhedsbrev
Regeringsgrundlaget på ældreområdet
Det vil SVM-regeringen på ældreområdet, ifølge regeringsgrundlaget:
Pengene følger med, når der bliver flere ældre
Regeringen vil fremlægge en ny og opdateret 2030-plan med et balancekrav på -0,5 pct. af BNP i 2030 og bl.a. prioritere den borgernære velfærd år for år, så pengene følger med, når vi bliver flere børn og ældre, samt at forsvarsudgifterne øges til 2 pct. af BNP i 2030.
Ældrecheck forhøjes
Forhøje den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) med 4.700 kr. årligt.
Et mere attraktivt seniorarbejdsmarked
Gøre det mere attraktivt for flere seniorer at blive på arbejdsmarkedet, herunder bekæmpe diskriminationen mod seniorer, der ufrivilligt holdes uden for arbejdsmarkedet.
Give flere seniorer lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet gennem bl.a. en stærkere økonomisk tilskyndelse og ved at fjerne barrierer, der holder seniorer væk fra at komme i job.
Ligesom man efter et langt arbejdsliv skal have mulighed for at trække sig værdigt tilbage – og det gælder også dem, der af forskellige årsager ikke kan arbejde helt indtil, de når folkepensionsalderen.
Der er over årene skabt forskellige ordninger for tidligere tilbagetrækning, som kan være svære at navigere i for borgerne. Derfor er der behov for at sanere i ordningerne.
Mange har valgt at få deres efterløn udbetalt og blive nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. bidrager til en øget beskæftigelse og bedre offentlige finanser. Men der er fortsat brug for at gøre det mere attraktivt at blive længere tid på arbejdsmarkedet for de seniorer, der kan.
Afskaffe Seniorjob og seniorpension
Fremadrettet afskaffe seniorjobordningen og sammenlægge seniorpension og retten til tidlig pension til én ny ordning med to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, der begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen, med mulighed for tildeling af pension i halve år og med et månedligt ydelsesniveau på ca. 15.000 kr.
Frisættelsen på ældreområdet og ny ældrelov
Visionen om en så omfattende frisættelse vil være ensbetydende med en særdeles gennemgribende og omfattende nytænkning af den offentlige sektor.
Derfor vil regeringen starte arbejdet på ældreområdet. Regeringen vil fremlægge forslag til en ny ældrelov med få klare værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom med livsglæde og tid til nærvær og omsorg. Frem for skemaer og minuttyranni.
Regeringen vil bl.a. have følgende pejlemærker i arbejdet:
- Give den ældre reel selvbestemmelse.
- Udvide det frie valg, så private leverandører får flere muligheder for at levere ældrepleje. Uden at det medfører unødigt yderligere bureaukrati.
- Give ældre mere frihed til at bo, som de vil.
- Sikre større kontinuitet i den hjælp og pleje, den enkelte ældre modtager.
- Afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol.
Regeringen vil inddrage det arbejde, der er lavet sammen med en lang række interessenter, eksperter, ældre medborgere og pårørende mv. med at skabe en ny ældrelov.
Digital fritagelse
Forenkle reglerne for digital fritagelse, så ældre og socialt udsatte lettere kan blive fritaget for digital selvbetjening og dialog med det offentlige.
Kortere ventelister på hospitalerne
Regeringens sundhedspolitik vil følge to spor.
Akutplanen skal gennemføres her og nu – så vi får lettet presset og nedbragt ventelisterne på den korte bane.
På den lange bane vil regeringen tage initiativ til nødvendige beslutninger og grundlæggende forandringer, som er forudsætningen for at skabe fremtidens sundhedsvæsen.
Der er især brug for at forbedre samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen (kommuner og almen praksis).
Ny inflationspakke med ekstra ældrecheck
Regeringen vil i januar fremlægge forslag til ny inflationshjælp. Udgifterne finansieres på finansloven for 2023.
Som en del af inflationshjælpen vil der indgå 5.000 kr. skattefrit til de ældre, som modtager ældrecheck. Beløbet kommer ud over de samlet set 5.000 kr., der allerede er aftalt og er blevet udbetalt med 2.500 kr. i 2022 og vil blive udbetalt med 2.500 kr. i 2023.
Derudover vil regeringen bl.a. have fokus på danskere, som opvarmer deres bolig med gasfyr, træpiller mv.
Endelig vil de midler, der ellers skulle være brugt på det midlertidige børnetilskud i 2023, blive afsat som en pulje på ca. 300 mio. kr. til økonomisk udsatte børnefamilier.
Udover forslaget til inflationshjælp ønsker regeringen at give en ekstra håndsrækning til de familier, som har det sværest. Derfor afsætter regeringen 50 mio. kr. i 2022 i en pulje til de organisationer, der uddeler julehjælp. Midlerne skal udmøntes hurtigst muligt som en ekstra vinterhjælp i en svær tid.
Først publiceret: tirsdag 20. december 2022
Artiklen er sidst opdateret onsdag 21. december 2022 kl. 10:47
