Det bliver nu slået tvivl om lødigheden af oplysningerne på elpris.dk, der sammenligner de forskellige elselskabers priser.

Usikkert om du kan stole på el-priser hos statsfinansieret portal

Ifølge en test kan det være svært at stole på de elpriser, man finder på det statsfinansierende elpris.dk.

Senest opdateret: mandag 23. januar 2023

Hvis du vil tjekke, om du kan få din strøm billigere fra et andet selskab, kan du blive vildledt af hjemmesiden elpris.dk.

Det mener Videnscenteret Bolius, efter at centeret har lavet en test af hjemmesiden, skriver Jyllands-Posten i følge Ritzau.

Indberetter selv priser

Elpris.dk er en prissammenligningstjeneste, som drives for offentlige midler af Forsyningstilsynet. Den er til for, at forbrugerne skal kunne danne sig et overblik over elmarkedet.

Men elselskaberne skal selv indberette deres priser til tjenesten, og ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen, som er boligøkonomisk fagekspert hos Bolius, kan det være et problem.

“Forsyningstilsynet har ikke styr på, om selskaberne husker at indberette prisen på et eventuelt abonnement, nethåndteringsgebyr og det spottillæg, som nogle selskaber tager,” siger han til Jyllands-Posten.

Derfor kan et selskab fremstå billigere, end det er, ifølge Videnscenteret Bolius.

Konkurrer på gebyber

Jørgen Munksgaard Rasmussen mener, at portalen kunne forbedres, hvis man fjernede den egentlige elpris fra siden. Ifølge ham burde man i stedet tage udgangspunkt i selskabernes gebyrer for at levere strømmen til kunderne.

Det begrunder han ifølge Jyllands-Posten med, at elprisen – også kaldet spotprisen – er ens for alle. Han mener, at det er gebyrer, som selskaberne egentlig konkurrerer på.

Uholdbart for forbrugerne

Forbrugerrådet Tænk er også kritiske. Direktør Mads Reinholdt siger til Jyllands-Posten, at de generelt er glade for portaler, som gør det muligt at sammenligne priser.

Men det er uholdbart både for forbrugerne, og de selskaber, som indberetter de rigtige priser, at man ikke kan stole på priserne, tilføjer han.

Vi lever op til lovgivning

Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få et interview med Forsyningstilsynet grundet juleferie.

Men i en mail til Bolius, som Jyllands-Posten har set, erkender tilsynet, at tjenesten kunne være bedre på nogle punkter. Men ifølge tilsynet lever elpris.dk op til lovgivningen på området.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Hvad synes du om, at det er usikkert om du kan stile på selskabernes el-priser på elpris.dk.

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: onsdag 28. december 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 23. januar 2023 kl. 11:51

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.