Større ulighed for pensionister når store bededag afskaffes

Normalt bliver pensionen reguleret, når lønnen stiger. Det sker i dag med 2 års forsinkelse.

Når store bededag efter planen afskaffes i 2023, er det forventningen af lønningerne vil stige 0,45 procent, fordi arbejdstiden stiger, men denne gang skal pensionen ikke følge med op.

I bemærkningerne til lovforslaget om stor bededag skriver regeringen, at denne lønstigning skal “neutraliseres” i forhold til stigning i overførselsindkomster, der ellers normalt ville følge af den højere løn.

Det betyder, at forskellen mellem løn og pension kommer til at stige.

Større ulighed

Det bekymrer Faglige Seniorer.

”Grundprincippet i reguleringen af pensioner er og bør være, at pensionisterne følger lønudviklingen. Dermed fastholder man pensionisternes andel af den generelle velstandsstigning i forhold til lønmodtagerne,” siger Palle Smed, som er direktør i Faglige Seniorer.

Han peger samtidig på, at det vil gå ud over dækningsgraden, som er er et udtryk for, hvor høj en indkomst man har som pensionist sammenlignet med tiden, før man blev pensionist.

”Det vil de nuværende lønmodtagere skulle kompensere for ved stigende indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner,” pointerer han.

Uligheden vil ramme alle sociale pensioner: folkepension, seniorpension, førtidspension og tidlig pension. Den vil også ramme arbejdsløshedsdagpengene.

Dækket af et forlig

Aftalen om, hvor meget sociale pensioner og øvrige overførselsindkomsterne skal stige, er forligsbelagt.

Det betyder, at regeringen skal opsige aftalen eller blive enige med forligspartierne, som udover regeringen er SF, Liberal Alliance, DF, De Konservative, De Radikale og Alternativet.

Derfor indgår den manglende regulering ikke i selve loven om afskaffelse af store bededag som helligdag, som folketinget har førstebehandlet i denne uge.

Først publiceret: søndag 5. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:27