Vind bogen: Pigen på billedet

Andet bind i Jensen-krimiserien: Ikke alle ældre damer er så uskyldige, som de ser ud.

Senest opdateret: tirsdag 28. februar 2023

Da den 90-årige Irene Valborg bliver fundet myrdet i en velhavende forstad til København, og hendes diamanthalskæde er forsvundet, ligner det et indbrud, der er gået galt.

Da yderligere to ældre mennesker bliver ofre for brutale overfald, begræder politiet en stigning i vold mod ældre. Men hvem er den unge pige på billedet, som kriminalkommissær Henrik Jungersen finder på alle gerningssteder?

Irenes datter er utålmodig efter at få adgang til den arv, hun har så meget brug for, og hyrer den tidligere reporter på Dagbladet, Jensen, og hendes teenage-hjælper Gustav til at finde den forsvundne halskæde.

Henrik ser sig i sin søgen efter sandheden endnu en gang konfronteret med Jensen – den ene kvinde i København, som han vil gøre alt for at undgå at møde, i et desperat forsøg på at redde sit ægteskab.

“Pigen på billedet” er anden bog i serien om den kvindelige journalist Jensen. Den første bog i serien “Mit navn er Jensen” udkom i 2022.

Om forfatteren

Heidi Amsinck er uddannet journalist og har siden 1992 boet og arbejdet i London, blandt andet som korrespondent for Børsen og Jyllands-Posten. I dag er hun ansat som Global Head of Content i en større britisk bank.

Vind bogen

“Pigen på billedet” udkommer 22. februar 2023 på Gutkind Forlag. Vejledende pris 249,95 kroner.

Vindere er Karina Hartmann,  Strøby, Pancy Trommer, Nexø og Bodil Dam, Hornsyld.   

Først publiceret: tirsdag 14. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 28. februar 2023 kl. 13:11

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.