
Kohberg tilbagekalder rugbrød: Kan udgøre sundhedsrisiko
Over 3000 solsikkerugbrød af Kohberg bliver nu tilbagekaldt af virksomheden. Brødet kan være risikofyldt for allergikere.
Senest opdateret: mandag 3. april 2023
Hvis du fornylig har købt solsikkerugbrød af Kohberg, er der god grund til at tjekke brødet.
For Kohberg har valgt at tilbagekalde COOP Solsikkerugbrød og COOP 365 Hverdag Solsikkerugbrød.
Det skriver Kohberg i en pressemeddelelse.
Tilbagekaldesen sker, fordi rugbrødet med holdbarhed til den 19.03 fejlagtigt ikke angiver indhold af hvede og havre.
“For allergikere kan der være en sundhedsrisiko ved at spise rugbrødene, da de indeholder hvede og havre,” lyder det fra Kohberg.

Handler om mere end 3500 stykker brød
Rugbrødene er leveret til Coops butikker i hele landet. Det drejer sig om 3.520 pakker.
Hvis man har én af pakkerne med brødet, råder Kohberg, at man afleverer det i den butik, hvor man købte det.

Hjælp med at advare andre
Du kan hjælpe med at advare andre. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: tirsdag 14. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:35