Smartwatch kan give dig bedre sundhed – men også flere bekymringer
Smartwatches har gjort det nemmere end nogensinde at overvåge vores eget helbred – spørgsmålet er bare, om vi forstår at bruge de mange data fornuftigt.
Senest opdateret: mandag 11. december 2023
I det seneste årti har teknologien til aktivitets- og helbredsovervågning udviklet sig med stormskridt.
I dag findes et hav af højteknologiske ure, ringe, bælter med mere, som bæres på kroppen og derfor kaldes “wearables” på engelsk.
Hvor det i starten mest var meget ihærdige motionister, der købte en fitnesstracker for at kunne måle fremskridt i konditionen, forsøger producenterne nu at udvide markedet ved at lade de kropsbårne enheder overvåge helbredet mere generelt.
“Hvis folk bruger informationerne fra et smartwatch til at dyrke mere motion eller gå til lægen, hvis der er noget, der virker alarmerende, så kan det godt føre til forbedringer i folkesundheden,” siger Henriette Langstrup, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i de sociale og etiske aspekter af digital sundhed, til Videnskab.dk.
Ved hjælp af en række forskellige sensorer kan de forskellige “wearables” ikke bare måle puls og bevægelser, men også ting som hudens temperatur, vejrtrækningsfrekvens, blodets iltmætning, blodtryk og fedtprocent.
Læs også på Videnskab.dk: Har du også målt dig selv i dag?
Mål skridt, puls og søvnkvalitet
En del smartwatches kan give besked om hjerterytmeforstyrrelser og advare om, at man bør gå til lægen, hvis hjertet ikke slår, som det skal. Producenterne understreger dog typisk, at deres smartwatches ikke kan betragtes som medicinsk udstyr, der kan bruges til at diagnosticere sygdomme.
“Der er fuld fart på teknologiudviklingen, men vi kan ikke følge med fortolkningsmæssigt. Og når teknologien er til rådighed, begynder folk at bruge den til alt muligt, også til uhensigtsmæssige ting,” siger Tariq Osman Andersen, der er lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Han er blandt de forskere, der prøver at finde ud af, hvordan data fra wearables bedst kan bruges. Som eksempel nævner han et studie, hvor forskerne lod 27 hjertepatienter gå med en såkaldt Fitbit, der blandt andet kan måle skridt, puls og søvnkvalitet.
Forsøgspersonerne havde alle fået implanteret en IDC-enhed – en avanceret pacemaker og hjertestarter.
Med en statistisk analyse af alle de data, der blev indsamlet under studiet, kunne forskerne vise, at når pulsen og bevægelsesmønstre ændrer sig på bestemte måder, kan det være tegn på, at et hjertestop er på vej.
Læs også på Videnskab.dk: Astronauter skal overvåges med dansk udstyr
Kan give bekymringer og angst
Næste skridt er større studier med mange flere forsøgspersoner, men for Tariq Osman Andersen er der ingen tvivl om, at målingerne fra smartwatches har potentiale til at redde menneskeliv.
Det kræver dog, at sundhedsvæsenets systemer er klar til opgaven; for eksempel har lægerne brug for guidelines, de kan støtte sig op ad, når de bliver præsenteret for data fra “wearables”.
Generelt er udfordringen, at helbredsdata fra smartwatches kan tolkes på forskellige måder. De kan give anledning til bekymringer og angst, hvor der ikke er noget at være bekymret for, og få brugerne til at tage medicin eller tage til læge eller på skadestuen, selv om der ikke er behov for det.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Løbeure og skridttællere hitter: Her er fordelene og faldgruberne ved selvmåling
Fitness-ure og skridttællere får os til at bevæge os mere, konkluderer stort studie
Forskere advarer: Flere og flere får en diagnose uden grund
Få viden med Videnskab.dk
Faglige Seniorers nyhedsbrev samarbejder med Videnskab.dk, der med 1 million brugere om måneden er Danmarks mest besøgte populærvidenskabelige medie.
Videnskab.dk dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til sundhed, teknologi og naturvidenskab - og guider rundt i videnskabens forunderlige og forbløffende verden. Troværdighed, forståelighed, tilgængelighed og underholdende formidling er værdier, der gennemsyrer alt, Videnskab.dk arbejder med.
Videnskab.dk drives efter publicistiske principper med uafhængig, samfundsoplysende journalistik på et tilstræbt objektivt grundlag.
Driften finansieres af en finanslovsbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og støtte fra fonde.
Først publiceret: mandag 21. august 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 11. december 2023 kl. 21:02
