Har du corona? Tjek det på 30 sekunder
Har du glemt, hvilke symptomer der er på corona. Så tjek det her. Flere smittes igen med sygdommen.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
Har du hovedpine, ondt i halsen, hoste….
Så er det formentlig symptomer på alt mulig andet end corona. Men det kan – i værste fald – være den frygtede lungesygdom.
Corona er igen i fremmarch. Og alt hvad vi lærte for bare to år siden, da pandamien hærgede i Danmark og hele verden, har de fleste sikkert lykkelig glemt.
Så derfor får du her Sundhedsstyrelsens korte oversigt over, hvad der kan være tegn på, at du er smittet.
Mild sygdom
De mest almindelige initiale symptomer på covid-19 er:
- Feber
- Tør hoste
- Hovedpine
- Muskelsmerter
- Ondt i halsen
- Kvalme
- Træthed
- Stoppet næse
- Løbenæse
- Tab af smagsog/eller lugtesans
De fleste med milde sygdomsforløb oplever bedring i løbet af 3-7 dage. Der kan dog i flere uger være vedvarende uspecifikke symptomer, ligesom påvirket lugte- og/eller
smagssans være til stede i flere uger til måneder efter overstået infektion.
Test dig selv
Vil du være sikker på, om du er smittet eller ej, kan du tage en hjemmetest.
Selvtest - som det også kaldes - kan købes på apoteket, hos Matas og supermarkeder.
Testen giver svar på, om du er smittet eller ej efter kun 15-20 minutter.
Særlig sårbare ældre kan derudover opleve hurtige funktionstab og at blive konfuse. Husk, at disse symptomer også kan skyldes andre smitsomme sygdomme, for eksempel influenza eller lungebetændelse
Personer med et mildt sygdomsforløb er ikke indlæggelseskrævende.
Moderat sygdom
For de personer, der udvikler moderat sygdom, er det karakteristisk, at de gradvist over dage udvikler symptomer på lungebetændelse.
Mindre hyppigt ses også almen svækkelse, symptomer fra centralnervesystemet, for eksempel vedvarende svær hovedpine, lysskyhed og eventuel nedsat kognitiv funktion og sjældent blodpropper.
Disse personer vil typisk være indlæggelseskrævende.
Alvorlig sygdom
For de patienter der udvikler alvorlig sygdom er det karakteristisk, at de udvikler lungesvigt, der giver behov for vejrtrækningsstøtte, herunder non-invasiv ventilation og respiratorbehandling. Derudover kan forløbet kompliceres af blodpropper.
Flest raske uden behandling
Langt de fleste, der bliver syge, får milde symptomer og bliver raske igen uden behandling. Ligesom nogle personer kan være smittet uden at udvikle symptomer.
Symptomer i op til 4 uger efter start på infektionen betegnes som den akutte sygdomsfase, mens de de fleste er symptomfri efter 12 uger.
Del med andre
Du kan hjælpe andre ved at gøre opmærksom på symptomerne på corona. Del artiklen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: mandag 28. august 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:44