Formålet med efterårets vaccinationsprogram er at beskytte de personer, der er i særlig øget risiko for alvorlig sygdom, hvis de bliver smittet med covid-19 og influenza.

Alle over 65 år får tilbudt coronavaccine til efteråret

Sundhedsstyrelsen forventer, at smitten med corona og influenza vil stige henover efteråret og vinteren, derfor tilbydes alle over 65 år begge vacciner.

Senest opdateret: mandag 11. december 2023

Efter flere års covid-19-pandemi ved vi, at alder er den altoverskyggende risikofaktor for, om man bliver alvorligt syg.

Det gælder for både corona og influenza. Vaccination mod begge sygdomme er derfor med til at beskytte de personer, som er i øget risiko for et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet.

Og da Sundhedsstyrelsen forventer, at smitten med de to luftvejssygdomme vil stige henover efteråret og vinteren, er det derfor planen, at efterårets covid-19-vaccination bliver tilbudt sammen med den årlige vaccination mod influenza.

Disse grupper er i øget risiko

og derover, da alvorlig sygdom forårsaget af covid-19 og influenza i særlig grad rammer denne aldersgruppe.

Derudover er visse personer under 65 år med kronisk sygdom eller særlige tilstande også i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.

Det gælder for eksempel for personer med svært nedsat immunforsvar.

Inden vaccinationsprogrammet sættes i gang, vil Sundhedsstyrelsen melde ud, hvilke målgrupper under 65 år der anbefales vaccination mod covid-19 og influenza.

Du får besked her

Planen er, at efterårets vaccinationsindsats mod både covid-19 og influenza sættes i gang 1. oktober.

Hvis du er i målgruppe for vaccination, på baggrund af din alder, vil du modtage en invitation via digital post eller via et fysisk brev med information om, hvor og hvordan du kan blive vaccineret.

Ingen tilbud om vaccination af 50-64 årige

De fleste personer i alderen 50-64 år har ikke en øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

Det kan man blandt andet se på indlæggelsestal fra hele covid-19 pandemien. Hvis du har fået 1. og 2. stik samt 1. booster-vaccination, kan du forvente at have en god beskyttelse mod alvorlig covid-19 sygdom.

Sidste år anbefalede Sundhedsstyrelsen, at 50-64 årige blev vaccineret ud fra et forsigtighedsprincip, hvor man antog, at vaccination kunne have et forebyggelsespotentiale i forhold til alvorlig sygdom og død blandt de 50-64-årige.

“Vi ved nu, at det er begrænset, hvor meget alvorlig sygdom – målt på relativt få indlæggelser –vaccination til de 50-64-årige kan forebygge,” lyder det.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat, at du bliver vaccineret mod covid-19, hvis du er yngre end 65 år, og har en underliggende kronisk sygdom eller en anden tilstand, der øger risikoen for et alvorligt forløb med covid-19.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Er det OK at tilbuddet om vaccination mod corona kun tilbydes personer over 65 år? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: fredag 4. august 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 11. december 2023 kl. 21:04

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.