Brostrøm i opgør med hyggekultur: Vi ryger og drikker for meget
Det kaldes "særlig dansk hygge", men det fører til kroniske sygdomme, påpeger kommissionsformand.
Senest opdateret: onsdag 13. september 2023
Flere, særligt kroniske, sygdomme kan undgås, hvis man øger fokus og styrker forebyggelsesindsatser.
Det foreslår Robusthedskommissionen, fortæller formand Søren Brostrøm på et pressemøde mandag.
“Vi ryger for meget, vi drikker for meget. Vi er for fysisk inaktive, og vi har for dårlig kost. Det har vi altid hygget os med og sagt, at det var særlig dansk hygge,” siger Brostrøm.
Pres på ældreområdet
I den knap 40 sider lange rapport fra kommissionen fremgår det, at særligt “forekomsten af kroniske sygdomme, multisygdom og funktionsnedsættelse” vil “lægge pres på sundheds- og ældreområderne i fremtiden.”
“Vi skal op på et helt andet ambitionsniveau,” siger Søren Brostrøm.
Omkostningseffektive forebyggelsestiltag og tidlige indsatser skal ifølge eksperterne prioriteres i meget højere grad, end det sker i dag.
20 anbefalinger
Robusthedskommissionen har fremlagt 20 anbefalinger. Eksperterne vil øge robustheden via en række forskellige forslag. Blandt andet vil man have flere ufaglærte til at løse opgaver, og sygeplejersker skal tage lægeopgaver.
Desuden mener kommissionen, at alle, som kan, skal bidrage i vagtplansarbejde.
Opgaver skal prioriteres
Kommissionen anbefaler også, at der nedsættes et prioriteringsråd, som skal have fokus på opgaveløsning på tværs af sektorer.
En begrundelse for rådet er, at det kan frigøre ressourcer. De frigjorte ressourcer kan ifølge kommissionsrapporten bruges på mere forebyggelse – og andre opgaver.
Hvis en procent af de offentlige udgifter til sundhed kan frigøres, svarer det ifølge rapporten til 2,2 milliarder kroner, som kan anvendes andre steder.
Og hvis sundheds- og ældreområdets nuværende aktivitet kan reduceres med en procent, er der potentiale til at frigøre 3200 årsværk, hedder det.
Hvad mener du
Er du enig med Søren Brostrøm i, at vi skal skrue ned for hyggen, så vi undgår kroniske livsstilssygdomme? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facerbook-side.
20 veje til robust sundhedsvæsen
Robusthedskommissionen fremlægger mandag anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsnet kan styrkes i en tid, hvor der mangler arbejdskraft.
Kommissionen har udarbejdet 20 anbefalinger:
1. Prioriteringsråd nedsættes for at frigøre ressourcer. Rådet skal vurdere opgaver på tværs af sektorer og sikre bedst mulig udnyttelse af ressourcer.
2. Uhensigtsmæssig behandling skal nedbringes. Mere behandling skal ske i almenmedicinske tilbud for at aflaste sygehuse og specialtilbud.
3. Prioritering styrkes gennem fælles beslutningstagen. Patienten skal inddrages, så denne får ønsket behandling, og man undgår overbehandling på grund af frygt for overset sygdom.
4. Mindre uhensigtsmæssig dokumentation. Dokumentation, som ikke giver værdi, skal fjernes. Tilsyn bør forenkles, og antallet af tilsyn kan reduceres.
5. Kompetencer bruges på tværs af sektorer. Der oprettes attraktive kombinationsjob, hvor medarbejdere har flere tjenestesteder og øget diagnostisk samarbejde om prøvesvar og billedlæsning.
6. Digital og teknologisk omstilling skal gå hurtigere. Det skal frigøre tid til kerneopgaver.
7. Rammerne for anvendelse af arbejdskraftbesparende teknologi skal styrkes.
8. Digitale kompetencer og forståelse af teknologi. Disse elementer skal styrkes på uddannelserne.
9. Ledelse skal prioriteres, og kvaliteten af ledelse styrkes. Ledelsen skal være nærværende, og medarbejdere skal organiseres på mindre hold.
10. Flere skal op i tid. Økonomiske fordele ved at gå ned i tid for at tage ekstra vagter skal fjernes. Medarbejderes indflydelse på vagtplaner øges.
11. Vagtarbejdet skal deles mellem flere. Alle, der kan, skal bidrage i vagtfunktioner. Opgaver skal i højere grad prioriteres i dagtid.
12. Karriereveje skal forankres i arbejdet med patienter og det borgernære. Medarbejdere i forskning skal eksempelvis tage del i borgernært arbejde.
13. Senere tilbagetrækning. Mange jordemødre, sygeplejersker og andre grupper trækker sig ved efterlønsalderen. Der skal være bedre mulighed for gradvis tilbagetrækning.
14. Flere kompetencer fra udlandet. Danmark halter efter internationalt på rekruttering fra udlandet. Man skal også fastholde flere.
15. Flere og bedre introforløb. Introduktionsforløb skal styrkes med supervision, mentorordning og løbende samtaler.
16. Sammenhæng og fleksibilitet mellem uddannelser. Der skal være bedre mulighed for at skifte spor og uddanne sig videre.
17. Efteruddannelser reformeres. Her skal arbejdet med patienter og det borgernære styrkes. Flere ufaglærte skal ind i sundhedsvæsnet som arbejdskraft og brobyggere mellem uddannelse og sundhedsvæsen.
18. Faglige siloer nedbrydes. Administrativt personale skal aflaste sundhedsfagligt personale.
19. Kobling mellem uddannelse og job styrkes for at forebygge praksischok.
20. Uddannelsernes strategiske og langsigtede styring sikres ved at skabe overblik over udbud og studiepladser. Uddannelser dimensioneres efter nuværende og fremtidige behov.
Læs pixi-udgaven af Robusthedskommisionens anbefalinger (pdf)
Kilder: Robusthedskommissionens rapport og Sundhedsministeriet.
Først publiceret: mandag 11. september 2023
Artiklen er sidst opdateret onsdag 13. september 2023 kl. 08:44
