Med Storebox appen kan du fravælge bonen fra supermarkedet, når du handler. Samtidig får du digitalt overblik over dine indkøb.

Storebox: Kvit bonen og få den digitalt

Med Storebox sikrer du, at du altid kan finde dine kvitteringer, som du modtager digitalt, hver gang du betaler med kort eller MobilePay. Se her, hvordan du kommer i gang.

Senest opdateret: torsdag 4. januar 2024

Det kan være svært at holde styr på alle ens kvitteringer, der hurtigt kan hobe sig op, men der er faktisk hjælp at hente.

Med Storebox appen kan du vælge, at butikkernes kasseapparater ikke skal udskrive papirbonen til dig, når du handler i for eksempel føtex, Bilka, Netto, Salling eller Starbucks. I stedet får du kvitteringen elektronisk direkte på mobilen.

De elektroniske kvitteringer har samme gyldighed som papirboner, de opbevares sikkert hos Storebox, og du kan altid søge dem frem.

Sådan gør du

Hvis du downloader Storebox’ app, har du altid alle dine digitale kvitteringer i lommen og du kan samtidig modtage en besked på din mobiltelefon, når du har modtaget en digital kvittering fra en af de butikker, der er tilmeldt Storebox.

Det betyder, at du med det samme ved, at du har modtaget den digitale kvittering, og hvis du klikker på beskeden, kommer du direkte hen på kvitteringen.

1. Start med at downloade Storebox-appen

Her kan du downloade appen i App Store.

Her kan du downloade appen i Google Play.

2. Tilmed betalingskort

Når du har oprettet din Storebox-profil, kan du tilføje lige så mange betalingskort, som du ønsker og derved få digitale kvitteringer fra alle de betalingskort, du benytter. Se herunder:

Under indstillinger kan du vælge at aktivere ”Kun elektroniske/digitale kvitteringer”.

3. Klar til at modtage dine kvitteringer elektronisk

For at få din elektroniske bon ind, skal du derefter blot handle med et af de betalingskort, du har knyttet til din Storebox-konto, i en butik tilmeldt Storebox.

Du har også mulighed for at scanne gamle kvitteringer (kvitteringer som ikke er modtaget elektronisk) ind i dit arkiv, således at Storebox bliver et komplet arkiv over alle dine kvitteringer.

Hvor hurtigt kan man se sin bon?

Du vil typisk modtage kvitteringen indenfor få sekunder efter, at betalingen er gennemført, og du vil derfor næsten med det samme kunne tilgå den digitale kvittering.

Først publiceret: torsdag 4. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret torsdag 4. januar 2024 kl. 10:27

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.