I uge 48 kommer årsbrevet til pensionister med information om pensionen i 2024.

Pensionist: Dit årsbrev fra Udbetaling Danmark er på vej

Vigtig information om din pension i 2024 kommer i denne uge.

Senest opdateret: mandag 4. december 2023

I denne uge sender Udbetaling Danmark årsbrev ud til alle pensionister om pensionen i 2024.

Brevet sendes til pensionister på folkepension, førtidspension og seniorpension.

I brevet kan du se:

  • Hvor meget du får i pension i 2024
  • Din personlige tillægsprocent
  • Om du har ret til ældrecheck og mediecheck

Fra 1. januar 2024 indgår folkepensionisters arbejdsindkomst ikke længere i beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Men arbejdsindkomsten skal dog stadig oplyses til Udbetaling Danmark, fordi den indgår ved beregning af den personlige tillægsprocent.

Se eksempel på årsbrevet her

Tjek din forskudsopgørelse hos Skat

I årsbrevet beder Udbetaling Danmark dig om at tjekke din forskudsopgørelse hos Skat.

Den danner nemlig grundlag, når Udbetaling Danmark skal beregne din pension.

Hvis du opdaterer din forskudsopgørelse, laver Udbetaling Danmark en ny beregning af din pension.

Hvis du har ændret din forskudsopgørelse efter den 22. november, vil ændringerne ikke fremgå af årsbrevet.

Først publiceret: tirsdag 28. november 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. december 2023 kl. 09:06

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.