70-årige er lige så friske i hovedet, som 60-årige var før i tiden
Ældre klarer sig bedre i tests af hukommelse og tænkning end tidligere, viser norsk studie.
Senest opdateret: torsdag 14. december 2023
Når vi bliver ældre, tager hjernen lidt længere tid om at behandle information. Hukommelsen er måske ikke helt, hvad den har været.
Det er almindeligt, at de kognitive evner – som at tænke, huske og lære – bliver lidt svækket.
I hvilket omfang, det sker, varierer fra person til person. Det skriver videnskab.dk.
Men der er også forskelle generationerne imellem, viser et nyt studie baseret på data fra den nordnorske by Tromsø.
En typisk 80-årig er i dag klarere i hovedet, end 80-årige var i starten af 2000’erne.
Læs også på Videnskab.dk: Hvad er mindst usundt: Nutella, honning eller marmelade?
Få viden med Videnskab.dk
Faglige Seniorers nyhedsbrev samarbejder med Videnskab.dk, der med 1 million brugere om måneden er Danmarks mest besøgte populærvidenskabelige medie.
Videnskab.dk dækker forskningen bredt – fra kultur og samfund til sundhed, teknologi og naturvidenskab – og guider rundt i videnskabens forunderlige og forbløffende verden. Troværdighed, forståelighed, tilgængelighed og underholdende formidling er værdier, der gennemsyrer alt, Videnskab.dk arbejder med.
Videnskab.dk drives efter publicistiske principper med uafhængig, samfundsoplysende journalistik på et tilstræbt objektivt grundlag.
Driften finansieres af en finanslovsbevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og støtte fra fonde.
Vi gør mange ting rigtigt
Studiet er baseret på Tromsø-undersøgelsen, en stor befolkningsundersøgelse i Tromsø, der startede i 1974. Omkring 45.000 mennesker har indtil videre deltaget.
Forskerne følger en lang række Tromsø-borgere over tid. Der foretages en række fysiske målinger, og deltagerne svarer på spørgsmål om uddannelse, sundhed og livsstil.
På den måde har forskerne blandt andet afdækket, at folk er blevet sundere i løbet af de seneste årtier. Færre dør af slagtilfælde og hjerteanfald end tidligere.
De ældre forbliver også klare i hovedet længere op i årene end før. Det viser et studie foretaget af Bente Johnsen og hendes kolleger.
“Det er rigtig gode nyheder, at det ikke kun er den fysiske sundhed, der forbedres, men også den kognitive sundhed. Vi gør mange ting rigtigt som samfund,” siger Bente Johnsen til forskning.no., Videnskab.dk’s norske søstersite.
Hun er læge og forskningsstipendiat ved Universitetshospitalet Nord-Norge HF. Undersøgelsen er en del af Johnsens ph.d., som bliver præsenteret i november.
Læs også på Videnskab.dk: Disse fem usunde faktorer står bag 20 procent af alle dødsfald
Mere uddannelse og mindre rygning
Forskerne kunne se, at deltagere, der blev født i et senere årstal, præsterede, som om de var ti år yngre.
70-årige i 2016 gjorde det lige så godt som 60-årige i 2001. I én af ordtestene var forskellen hele 20 år.
Hvad er årsagerne til forbedringerne? Forskerne har undersøgt sammenhænge mellem livsstil og kognitive evner.
“Den klare vinder er uddannelse. Det betød mest. Vi har mere uddannelse nu end tidligere,” siger Bente Johnsen.
Øget højde hos dem, der blev født senere, var også forbundet med bedre resultater, især blandt mænd.
“Højde er blevet brugt i en stor del forskning som en indikation på et godt helbred og god ernæring i barndommen.”
Fysisk aktivitet og mindre rygning var også forbundet med forbedringerne.
Læs også på Videnskab.dk: Dansk studie finder ganske simpel måde, du kan forbedre nattesøvnen på
Positivt at drikke lidt og ofte?
Men det var straks mere overraskende, at alkohol var forbundet med forbedringer i kognitiv sundhed.
“Dem, der drak lidt og ofte klarede sig bedre i kognitive test end dem, der slet ikke eller meget ofte drak,” siger Bente Johnsen.
Anden forskning har vist, at alkohol har en negativ effekt på hjernens sundhed.
Hjernen krymper lidt, i takt med at vi bliver ældre. Et studie fra 2022 viste, at det sker lidt hurtigere, hvis man drikker to genstande om dagen.
Et andet studie har vist, at flere glas vin om ugen kan give for meget jern i hjernen, hvilket var associeret med dårligere resultater i kognitive tests.
Selvom Tromsø-undersøgelsen viste, at dem, der drak lidt og ofte klarede sig godt, betyder det ikke, at man bliver klog af at drikke, understreger Bente Johnsen.
I stedet skyldes det nok, at de personer, der drak lidt og ofte, havde noget andet tilfælles, som havde en positiv effekt.
Det understøttes af, at forbedringen ikke var knyttet til mængden af alkohol, men til antallet af anledninger. Det var ikke sådan, at jo mere deltagerne drak, desto bedre gik det.
Forskerne skriver i studiet, at et moderat indtag af alkohol er forbundet med at være aktiv socialt. Ifølge en tidligere artikel fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, NTNU, er det at være social og have relationer en af de faktorer, der er med til at holde hjernen sund.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Må jeg genbruge min vandflaske?
Hjælper det at drikke varmt i varmen?
Først publiceret: mandag 11. december 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 14. december 2023 kl. 07:57
