Budskabet i "Cash Stuff" er, at kontanterne er med til at fastholde et økonomisk overblik.

Penge at spare: Ny tendens gør kontanter populære

Kontanter er fysiske og mere håndgribelige end betalingskort. Det er kernen i en tendens, der breder sig på sociale medier og anvendes til at få bedre kontrol over privatøkonomien.

Senest opdateret: mandag 12. august 2024

Engang brugte mange kuverter med kontanter til at holde styr på pengene.

Siden kom betalingskortet og elektroniskbetaling. 

Men noget kan tyde på, at opdelingen af kontanter igen har genfundet en relevans hos flere.

For på de sociale medier – herunder TikTok – er der en stigende interesse for, hvordan kontanter kan bidrage til økonomisk overblik.

Trenden bliver kaldet “Cash Stuff”, og går i sin enkelthed ud på, at man hæver en mængde kontanter og fordeler dem ud på poster som “Mad”, “Forbrug” og “Diverse”.

Du kan se et eksempel herunder:

https://www.tiktok.com/@la.belle.uk/video/7147594174034955525?is_from_webapp=1&sender_device=pc&web_id=7193255591153403397

Har fået en bedre økonomi

Det er ikke kun i udlandet, at “Cash Stuff” bliver anvendt.

Michele Olsen er en af de danskere, som har taget trenden til sig.

Hun fortæller til Tv2, at hun før i tiden havde “en dårlig økonomi i rigtig mange år.”

Men kontrollen over privatøkonomien fik Michele Olsen ved at hæve kontanter. 

Og det var ikke kun kontrollen, som hun fik med “Cash Stuff”.

Hun har sparet også penge.

Ordentlig rente

“I 2023, der kørte jeg jo det her system, og der sparede jeg 38.350 kroner op af de penge, som jeg havde hævet ud til forbrug,” lyder det fra Michele Olsen til tv-stationen. 

Cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, siger til Tv2, at han anerkender, at “Cash Stuff” kan give et økonomisk overblik, men samtidig påpeger han, at det bedste er at samle sine penge et sted, så man kan få en ordentlig rente. 

Hvad foretrækker du?

Synes du at kontanter giver det bedste økonomiske overblik i din privatøkonomi – eller er du mere til betalingskort og digital økonomi?

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 14. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:12

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.