Lavere boafgift: Kender du denne finte?
Har du ikke børn eller ægtefælle, kan det være en god idé at testamentere 30 procent af sin arv til en velgørende forening, så får dine arvinger nemlig en større arv.. Se regnestykket her
Senest opdateret: tirsdag 4. juni 2024
Advokat Camilla Kirk fra Advokatfirma Holst i Aarhus forklarer her reglerne.
Når nogen dør, skal der betales boafgift af arven. Tidligere var navnet arveafgift.
Størrelsen på boafgiften afhænger af, hvem der arver.
Hvis du ikke efterlader dig ægtefælle, samlever, børn eller børnebørn (livsarvinger), kan du sikre dine efterladte en større arv, hvis du testamenterer en del af arven til en velgørende forening.
Det er lidt overraskende, ikke? Giv 30% af arven til en velgørende forening, og dine arvinger ender med at få en større arv, end hvis du ikke testamenterede noget til en velgørende forening.
Den giver kun gevinst, hvis dine arvinger hører til den gruppe, som skal betale både boafgift og tillægsboafgift og dermed cirka 36,25 % i afgift. Det gælder fx, hvis det er dine søskende, niecer, nevøer eller venner, der skal arve.
Med 30% reglen kan de beholde 6,25 % mere af arven.
Har du derimod en ægtefælle, samlever, børn eller børnebørn (livsarvinger), får de ikke glæde af 30% finten – med mindre arven er flere millioner kroner.
Hvad skal man betale i boafgift?
0% i boafgift:
15% i boafgift:
- Samlever, som har levet sammen med afdøde i minimum 2 år eller har/har haft barn/venter sammen
- Fraseparerede eller fraskilte ægtefælle
- Forældre
- Børn, børnebørn og oldebørn
- Stedbørn og deres børn, børnebørn og oldebørn
- Plejebørn under visse betingelser
- Svigerbørn/Stedsvigerbørn.
Der betales boafgift med 15% af den arv der overstiger 333.100 kroner (2024)-tal). De første 333.100 kroner er altså fri for boafgift.
Sad afdøde i uskiftet bo, gælder der et dobbelt bundfradrag det vil sige 666.200 kroner. (2024-tal).
36,25% i bo- og tillægsboafgift:
Alle andre arvinger skal betale både boafgiften på 15% og en yderligere tillægsboafgift på 25% efter fradrag af afgiften på 15 %. Den samlede boafgift bliver derfor cirka 36,25%.
Der gælder ikke et bundfradrag ved beregning af tillægsboafgiften.
Tillægsboafgift gælder fx for:
- Søskende, nevøer og niecer
- Samlever som ikke lever op til kravet om 2 års samliv/barn
- Testamentsarvinger som ikke er beslægtede til afdøde fx venner.
Hvad er 30% reglen?
30%-reglen betyder, at du testamenterer 30% af boet til en (eller flere) velgørende forening under forudsætning af, at den velgørende forening betaler bo- og tillægsboafgift for de øvrige arvinger i boet.
På den måde får de øvrige arvinger 70% af boet, som er fri for afgift, i stedet for at få 100% af boet, hvoraf der skal betales 36,25 % i afgift.
Med 30% reglen kan arvinger beholde 6,25 % mere af arven.
Eksempel på 30% til en velgørende forening
Bodil er enlig og vil betænke sin niece Maria i sit testamente. Bodil efterlader sig 1.000.000 kroner.
Som niece betaler Maria tillægsboafgift.
Her er fordelingen, hvis Bodil testamenterer det hele til Maria, som selv skal betale boafgiften:
Her er fordelingen, hvis Bodil testamenterer 30% til Røde Kors mod at den velgørende forening betaler boafgiften:
Maria ender altså med at få 25.026 kroner mere ved 30% ordningen, og samtidig støtter Bodil et godt formål.
Hvilke fordele kan der være ved at testamentere til en velgørende forening?
Der er to klare fordele ved at testamentere til en velgørende forening.
- For det første giver løsningen mulighed for, at en større del af arven kan gå til dine arvinger.
- For det andet giver løsningen mulighed for, at du kan støtte en forening fremfor at en større del af arven går til statskassen.
Hvilke ulemper er der?
Reglerne kan blive ændret, og har du ikke taget højde for det i dit testamente, er det nødvendigt at ændre testamentet, hvis der kommer nye regler.
Hvilke velgørende foreninger kan man testamentere til?
Du kan testamentere til en eller flere af de velgørende foreninger, som Skat har godkendt til fritagelse fra afgift.
Der er mere end 1.000 foreninger at vælge imellem – både religiøse foreninger, velgørende foreninger, musikfestivaler, museer og meget andet.
Du kan se listen over godkendte velgørende foreninger her
Hvordan opretter man et testamente?
Et testamente kan oprettes af enhver, der er er fyldt 18 år og som er i stand til at råde fornuftsmæssigt over sin formue. Det betyder, at man ikke må lide af sindssygdom, sindsforvirring, eller lignende tilstande fx demens, hvor du ikke er i stand til at råde fornuftsmæssigt.
Testamentet skal være skriftligt.
Der findes forskellige typer af testamenter: Vidnetestamente, notartestamente, nødtestamente og indbotestamente og der gælder forskellige gyldighedskrav til hver enkel type.
Får du oprettet et notartestamente med advokatbistand, er du sikker på, at testamentet får det indhold og virkning, som du ønsker, og der er mindre risiko for, at testamentet anfægtes i forhold til et vidnetestamente.
Flere velgørende foreninger giver tilskud på op til 5.000 kroner til advokat, når du opretter testamente. Det gælder fx Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors.
Først publiceret: mandag 15. april 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. juni 2024 kl. 11:44
