Her ses ministeren med sin mand til middag og lancierdans på Christiansborg Slot.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ældreminister fandt sin mand på nettet

Mette Kierkgaard, ældreministeren fra Moderaterne, skulle igennem mange dates, førend hun fandt sin mand på en datingside. Og det var særligt hans hobby, der tiltrak hende.

Senest opdateret: tirsdag 30. juli 2024

For 20 år siden arbejdede Mette Kierkgaard i Aalborg på byens universitet. 

Og hun var klar til at slå sig ned og stifte familie.

Men det var ikke så let at finde en mand at dele livet med.

“Man kan stå virkelig længe i et hjørne af en bar, uden at der sker noget, og så tænkte jeg, at jeg måtte finde på noget mere effektivt.”

Derfor lavede hun en profil på siden Dating.dk i netdatingens spæde begyndelse.

Og så var der bid.

Sådan lyder det fra ældreminister Mette Kierkgaard til Billed Bladet.

Han virkede lidt nørdet

Gennem sin profil kom Mette Kierkgaard på flere dates. 

Faktisk kom hun på omkring 25 dates og genkalder sig med glæde tiden, som hun karakteriser som “sjov”.

Men alligevel manglede der noget.

Det fik dog en afslutning, da hun så sin kommende mands profil.

“Normalt var det mændene, der skrev til mig, men så så jeg Thomas’ profil og besluttede mig for at kontakte ham. Han var jæger og virkede sådan lidt nørdet. Det var dét, der gjorde udslaget,” siger Mette Kierkgaard, der er 52 år og fra Ribe, til ugebladet og fortsætter:

“Jeg skrev til ham, og vi har været sammen lige siden.”

Gør noget selv

To år efter deres første møde fik de sønnen Sofus, og året efter blev ældreministeren gift med Thomas Kierkgaard, som i dag er 50 år.

“Hele forløbet er meget sigende for mig. Hvis man vil noget, så skal man selv skabe det. Hvis man ikke gør noget, sker der ikke noget,” lyder det fra politikeren.

Hvordan fandt du din partner?

Hvordan fandt du den, du er partner med i dag?

Fortæl om det på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 11. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 30. juli 2024 kl. 09:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.