Da Else Frandsen opsagde sit job, tænkte hun, at nu skulle hun bare have det godt, men i dag har hun fundet ud af, at hun har det ekstra godt ved at passe et arbejde 12 timer om ugen. Foto: Henrik Bjerregrav.

Else ville aldrig arbejde mere: Nu er hun tilbage på rådhuset 

Personalekonsulent Else Frandsen ønskede at putte noget andet i sit liv og opsagde som 62-årig sit job hos Herning Kommune - men nu passer hun som 64-årig igen en fast stilling 12 timer om ugen

Senest opdateret: mandag 2. september 2024

Else Frandsen har i over 40 år arbejdet forskellige steder i Herning Kommune. Hun er tildelt fortjenstmedalje og har været i audiens hos dronningen. Hun var glad for sit arbejde, men som 62-årig var det slut. 

Hun ville putte andet i sit liv og opsagde sit job som personalekonsulent. Else Frandsen var fast besluttet på, at nu skulle hun aldrig arbejde mere.

Det var før, Herning Kommune begyndte at tilbyde strukturerede seniorsamtaler og andre seniorklar-aktiviteter. 

SeniorKlar i Herning Kommune 

SeniorKlar er sammen med Herning Kommune i gang med et fuldskala pilotprojekt, der både skal give medarbejderne et godt seniorarbejdsliv og gøre det attraktivt for flere at fortsætte arbejdslivet i kommunen. 

  • Projektet er et tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledere, tillidsvalgte, HR og SeniorKlar. 
  • En langt mere omfattende og strukturerede indsats med workshops senkarrieresamtaler, tilbud om blandt andet kortere og fleksible arbejdstider. 
  • Kommuner er store og komplekse arbejdspladser med mange afdelinger, ansatte og overenskomster. 
  • SeniorKlar arbejder generelt for en kulturændring i samfundet, så erfaring ses som en styrke til glæde for alle. 

Kontakt: Hvis du vil høre mere om SeniorKlar eller have besøg på jeres arbejdsplads Læs mere her 

Seniorklar er et samarbejde mellem Østifterne og Faglige Seniorer

Hun ville bruge tid på det, hun havde lyst til. Køre ud på ture med sin mand, der også var gået på pension. Rejse på ferie på tidspunkter, hvor andre arbejdede. Være til rådighed for pasning af børnebørn, når der var behov for det.

Det gik sådan set rigtig fint. 

Men efter halvandet år ringede hendes tidligere afdelingsleder. Havde hun lyst til et vikariat på tre måneder med 12 timer om ugen? Afdelingen var presset af en sygemelding.

Else Frandsen sagde ja. 

Vikariat forlænget

De tre måneder som vikar blev til fem måneder. Derefter fortsatte hun med at arbejde på timeløn.

I dag er Else Frandsen igen fastansat hos Herning Kommune med 12 timer om ugen. Hun fylder 65 år om lidt og har ingen planer om, hvornår hun igen forlader rådhuset. 

”Jeg arbejder som udgangspunkt fire timer om dagen fra tirsdag til torsdag, men jeg kan flytte timerne til andre dage. Derfor har jeg stadig den fleksibilitet i mit privatliv, som jeg ønskede, da jeg sagde op. Vi kan stadig tage på en afbudsrejse, hvis vi har lyst til det,” fortæller Else Frandsen. 

Se video-interview med Else Frandsen:

 Økonomien 

Hun begyndte at få udbetalt sin pension fra sit pensionsselskab, da hun sagde op. Det har hun ikke ændret på, siden hun begyndte at arbejde igen. Lønnen giver nu fløde oven på økonomien. 

I dag er Else Frandsens mand også begyndt at arbejde igen. Han var tidligere it-supporter hos Herning Kommune, men havde lyst til at prøve noget helt andet. I dag virker han som chaufførafløser én dag om ugen i et reservedelsfirma. 

”Jeg har fået lov til meget forskelligt i Herning Kommune. Det er også grunden til, at jeg lod mig overtale til at vende tilbage. Afvekslende job har givet mig et godt arbejdsliv,” fortæller Else Frandsen.

Hun er udlært biblioteksassistent på biblioteket og har arbejdet i pladsanvisningen, inden hun kom til HR-afdelingen.

”Nu er jeg vendt tilbage til nogle af de arbejdsopgaver, som jeg kender så godt,” fortæller Else Frandsen. 

Det er Seniorklar

SeniorKlar er et fælles projekt skabt af Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer, og den filantropiske forening Østifterne. 

Over fem år skal der investeres tid og kræfter og 22,5 millioner kroner i at udvikle værktøjer, der kan hjælpe seniorerne – og deres arbejdsgivere – gennem denne vigtige fase i deres liv.  

SeniorKlar er i gang med at udvikle vejledning og gode råd til virksomheder, seniorer, ledere og tillidsvalgte. Det sker i form af en digital platform, der skal give alle parter svar på de mange spørgsmål, der opstår, når seniorerne når til de sidste 15 år af deres arbejdsliv.  

Projektet er forankret i Faglige Seniorers sekretariat.  

Mere om projektet hos Østifterne her 

Læs også på www.seniorklar.dk  

Først publiceret: mandag 2. september 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 2. september 2024 kl. 14:27

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.