Det mener danskerne: Hver tredje vil erstatte regionerne med ny model
De fem regioners fortsatte eksistens er til debat, inden regeringen fremlægger sit sundhedsudspil efter sommerferien. I ny måling er mange danskere i tvivl.
Senest opdateret: tirsdag 30. juli 2024
Regionernes fremtid svæver i det uvisse.
Sundhedsstrukturkommissionen har peget på modeller for en fremtid uden regionerne – i hvert fald i den nuværende form – og blandt danskerne er det over hver tredje respondent i en ny måling, der bakker op om den idé.
I målingen, der er foretaget af Voxmeter, svarer 34,4 procent, at det enten ville være godt eller meget godt, hvis regionerne blev nedlagt og erstattet af noget andet.
20,7 procent siger nej, mens mere end en fjerdedel – 25,9 procent – svarer hverken eller, og knap 20 procent er i tvivl.
Regionernes fremtid: Det mener danskerne
I en måling har Voxmeter spurgt 1.007 respondenter om følgende: Efter sommerferien vil regeringen fremlægge sit sundhedsudspil. Det kan blive aktuelt at nedlægge regionerne, som driver sundhedsvæsenet og erstatte dem af noget andet. Mener du, at dette vil være godt eller dårligt?
* 12,7 procent svarer “meget godt” og 21,7 procent “godt”.
* 25,9 procent svarer “hverken godt eller dårligt”.
* 12,5 procent svarer “dårligt” og 8,2 procent “meget dårligt”.
* 19,1 procent svarer “ved ikke”.
Målingen er foretaget i perioden fra den 25.-28. juni.
Kilder: Voxmeter og Ritzau.
Anders Kühnau (S), der er formand for Danske Regioner, læser målingen, som at det ikke er en “folkelig sællert at nedlægge regionerne”.
“Mange er i tvivl eller imod det,” siger han.
Men Anders Kühnau mener, at tallene signalerer, at befolkningen vil se forandring.
“Jeg deler opfattelsen af, at der skal ske noget. Det er også det, kommissionen er kommet frem til,” siger han.
Tre modeller
Sundhedsstrukturkommissionen er en regeringsnedsat arbejdsgruppe for fremtidens sundhedsvæsen, som i juni kom med tre forskellige modeller for organiseringen af sundhedsvæsnet.
I to af dem nedlægges regionerne, der i dag driver sygehusene, i deres nuværende form.
I den ene forsvinder den politisk valgte styring af dem, og styringen ryger op på centralt niveau. I den anden erstattes de nuværende fem regioner af otte-ti såkaldte sundheds- og omsorgsregioner.
Anders Kühnau mener ikke, at en fuldstændig nedlæggelse har “nogen gang på jord” i politiske kredse.
“Politikerne på Christiansborg ved jo godt, at sundhedsvæsenet er det emne – og det viser mange undersøgelser – danskerne går mest op i. Derfor vil det være dybt mærkværdigt at lægge det uden for demokratisk kontrol,” siger han.
“Så det er jeg ikke bekymret for.”
Moderaterne: Nedlæg regioner
Af de tre regeringspartier er det kun Moderaterne, der har meldt klart ud. Partiet vil nedlægge regionerne.
Monika Rubin, politisk ordfører for Moderaterne, afviser Kühnaus ord om, at det ingen gang på jord har at fjerne den decentralt politisk udpegede styring helt. Man skylder at studere kommissionens modeller, mener hun.
Hun påpeger ligesom Kühnau et behov for forandring. Men hun afviser, at der lægges op til et sværdslag mellem de tre regeringspartier, når det kommer til regionernes fremtid.
“Jeg er sikker på, at vi kan finde en løsning. Det vigtige er at hæfte sig ved, at befolkningen godt kan forstå behovet for forandring i sundhedsvæsnet,” siger hun.
Trang til forandring
Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, hælder selv mest til en model, hvor der etableres flere sundheds- og omsorgsregioner.
Han er enig med Anders Kühnau i, at respondenternes svar i målingen indikerer en vis trang til forandring. Men en model, hvor hele styringen af sundhedsvæsnet ryger op på centralt niveau, ser han ikke for sig:
“Rykker man det op på statsligt niveau, vil den til enhver tid siddende sundhedsminister være ansvarlig for hvert eneste problem, der opstår.”
Så er det nemmere for en regering at have regionsråd, mener han.
“Jeg tror, man stadig synes, at der skal være en vis demokratisk indflydelse,” siger Bent Greve.
Sundhedsstrukturkommissionens modeller
Sundhedsstrukturkommissionen er en regeringsnedsat arbejdsgruppe for fremtidens sundhedsvæsen, som i juni kom med tre forskellige modeller for organiseringen af sundhedsvæsnet.
Model 1: Nye sundheds- og omsorgsregioner
De nuværende regioner nedlægges. Der etableres i stedet 8-10 sundheds- og omsorgsregioner.
De får det samlede ansvar for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor og en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne.
Hver sundheds- og omsorgsregion ledes af 21-25 direkte valgte politikere. De eksisterende sundhedsklynger nedlægges.
Model 2: Statsligt enhedssundhedsvæsen
Regionerne nedlægges. Staten overtager myndigheds- og driftsansvaret for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor.
Derudover overtager staten ansvaret for en række opgaver på sundheds- og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne.
Det politiske ansvar ligger hos ministeren for området, mens ansvar for drift og økonomi vil ligge dels i en central bestyrelse, dels i 8-10 decentrale enheder.
Model 3: Sundhedsregioner
Regionerne har fortsat ansvaret for sygehuse og praksissektoren. Model 3 indeholder to varianter. I den ene bevares antallet af regioner. I den anden reduceres antallet af regioner fra fem til tre.
Der lægges samtidig op til at ændre regionernes nuværende politiske styreform blandt andet med oprettelse af “nærudvalg”.
Kommunerne har fortsat ansvaret for deres nuværende opgaver på sundheds- og ældreområdet.
En del af regionernes økonomi målrettes indsatser i det primære sundhedsvæsen. Der stilles flere statslige krav til kommunernes varetagelse af opgaver på sundhedsområdet.
Kilde: Sundhedsstrukturkommissionen.
Først publiceret: onsdag 17. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 30. juli 2024 kl. 09:46
