Hvis man ønsker at passe på sin økonomi, kan det være en fordel at bruge kontanter, lyder det fra forskerne.

Forskning: Derfor sparer du penge med kontanter

Pengesedler og mønter kan være med til at give dig tid ved betalinger. Og på den måde bliver man mere bevidst i sine valg, siger forsker.

Senest opdateret: tirsdag 30. juli 2024

Kontanter kan have en større værdi end blot kroner og øre.

For hvis man ønsker at sparre penge, så skal man have kontanter på sig.

Sådan lyder konklusionen fra australske forskere, skriver Videnskab.dk.

Og en del af grunden til det er, at vi ikke kan lide at miste.

Et større forbrug når man bruger kortet

De to forskere fra University of Adelaide og en seniorlektor fra University of Melbourne brugte en datamængde, der spænder over 71 forskningsartikler, 17 lande og mere end 11.000 deltagere.

Og her brugte de avancerede metaanalyseteknikker for at analysere resultaterne fra alle de tidligere studier og igen gennemgå deres fund.

Gennem analyserne blev det klart, at kontantløse betalinger er forbundet med et større forbrug af penge sammenlignet med kontantbetalinger.

På den baggrund lyder en af forskernes pointer, at “vi sandsynligvis bruge flere penge, når vi betaler ved kontantløse metoder, end når vi betaler med kontanter.”

Vi vil gerne undgå tab

Forskerne er også kommet frem til, at de måder vi vælger at betale på, påvirker vores adfærd som forbruger.

Den førende teori til at forklare denne effekt er forskellen på, hvor ‘ondt det gør at betale’, som er et koncept, der først dukkede op i 1996, og som beskriver de følelser, vi har, når vi bruger penge.

Den måde vi betaler på kan påvirke vores såkaldte ‘smerteniveauet’.

Og når vi betaler for eksempel med kort, skal der ikke afleveres noget. 

“Vi mister ikke noget håndgribeligt ved at swipe eller taste kortnummeret, så det føles mindre smertefuldt,” skriver forskerne.

Omvendt står det til med kontanterne, hvor vi skal tælle pengene fysisk og siden aflevere dem. 

Mennesker vil vi altid gerne undgå tab.

Og betaling med kontanter betyder, at vi fysisk mister en håndgribelig værdi.

“Den større modvilje, vi føler, når vi betaler med kontanter, kan hjælpe os til at få en bedre kontrol over vores penge, blot ved at forhale betalingen en smule, så vi har tid til at overveje, om transaktionen overhovedet er nødvendig.”

“Det kan hjælpe enkeltpersoner med at træffe mere bevidste valg og spare penge, i en stadigt mere kontantløs verden,” lyder det fra forskerne.

Først publiceret: tirsdag 23. juli 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 30. juli 2024 kl. 09:40

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.