Ældre bliver opsøgt i hjemmet af falsk politimand.

Ældre kvinde: Politimand gik med dankort, smykker og 5.000 kroner

Efter timelang telefonsamtale blev ældre kvinde opsøgt af "politimand", der fotograferede hendes værdier - og gik med dem.

Senest opdateret: onsdag 9. april 2025

Under påskud af at ville fotografere og sikre en ældre kvindes værdier, opsøgte en falsk politimand kvinden på hendes adresse – og forlod stedet med dankort, smykker og 5.000 kroner i kontanter.

Det skete en eftermiddag i Tølløse på Sjælland.

Kvinden anmeldte straks sagen til politiet, hvor efter en patrulje kørte til den ældre kvindes hjem og afhørte hende.

Talte med ham i flere timer

Hun forklarede at “politimanden” havde ringet til hende over middag, og at hun havde talt med ham i flere timer. Han ville komme forbi og tage fotos af alle hendes værdier.

Manden havde forladt stedet, og kvinden opdagede efterfølgende, at “politimanden” havde taget alle hendes værdier med sig.

Dansker med kasket

Manden talte dansk og var dansk af udseende, mellem 30-35 år og 180-185 cm høj. Han var iført  kasket, T-shirt, cowboybukser.

Vidner som har set den beskrevne mand og eventuelt et køretøj på Søndestrupvej i Tølløse tirsdag eftermiddag bedes ringe til politiet på 114 med oplysninger i sagen.

Politiet opfordrer: Smid røret på

Politiet opfordrer til, at man aldrig udleverer oplysninger om sin bankkonto, betalingskort eller pinkode over telefon eller til folk, der pludselig tropper op på ens bopæl.

Politiet eller banken kunne aldrig finde på at møde op på nogens adresse og bede om at få den slags oplysninger udleveret eller kræve at få andre værdigestande som smykker el. udleveret.

Bliver man kontaktet af nogen, som udgiver sig for at være fra banken, bør man bede om vedkommendes navn og ringe tilbage til bankens officielle telefonnummer for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg på svindel.

Man er også meget velkommen til bare at smide røret på.

Først publiceret: onsdag 9. april 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 9. april 2025 kl. 11:03

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.