Mange ældre bliver ringet op og forsøgt franarret personlige oplysninger. Men det gik galt, da en "politimand" ringede.

75-årig ringet op af “politimand”: Får ros for at gøre dette

Politiet roser 75-årig kvinde for at gøre det rigtige, da hun blev kontaktet af en person, der påstod han var politimand. ”Gør som hende,” lyder det.

Senest opdateret: fredag 8. oktober 2021

Telefonerne kimer hos ældre, der bliver kontaktet af personer, der udgiver sig for at være fra Nets, banken, Sundhedsstyrelsen eller noget helt fjerde.

Desværre lykkes det nogle gange for svindlere at overbevise de sagesløse ofre om, at de skal oplyse cpr-numre, kontonumre og NemID.

Svindel på telefonen

Telefonnumrene bag fupopkald kan være svære at genkende som svindelnumre. De kan nemlig både være hemmelige numre, have dansk område-kode og ligne de numre, som danske virksomheder har.

Tager du telefonen, kan du spotte en svindler på:

  • Opkaldet handler om at få personlige oplysninger ud af dig
  • Personen påstår, at han vil hjælpe dig med din computer eller at du har problemer for eksempel med dit betalingskort.
  • Svindleren vil ofte forsøge at skræmme dig til at udlevere dine oplysninger.

Udlever ALDRIG personlige oplysninger til personer, du ikke kender eller har en aftale med.

Formentlig var det med udgangspunkt i denne forbryder-ABC, at en person forleden ringede en 75-årig kvinde fra Køge op.

Men udfaldet for den kriminelle blev et helt andet.

Politimand ringede fra hemmeligt nummer

I telefonen præsenterede personen sig som politimand.

Manden ringede fra hemmeligt nummer, og sagde til den 75-årige, at han efterforskede en sag om indbrud i garager i kvindens nærområde.

Men kvinden fattede mistanke til ”politimandens” henvendelse og sagde, at han hun ville lave et kontrolopkald til politiet, for at få bekræftet, at hans opkald var reelt.

”Politimanden” bad den 75-årige lade være med at ringe til politiet med den forklaring, at det jo var ham, som kendte sagen.

Da kvinden insisterede, afbrød manden forbindelsen.

Ros fra politiet: Gør som hende

Den 75-årige blev ikke franarret personlige oplysninger i forbindelse med opkaldet, men politiet anser sagen som forsøg på bedrageri.

”Politiet vil gerne rose den vedholdende 75-årige kvinde, som holdt fast i sin skepsis, hvilket angiveligt gav manden i røret kolde fødder, så han afbrød opkaldet”, fortæller politiet, der opfordrer borgere, som oplever noget lignende:

”Gør som den 75-årige: Afbryd opkaldet og kontakt den myndighed eller virksomhed, som opkaldet angiveligt skulle komme fra for at få bekræftet, at henvendelsen er reel”.

Del advarsel til andre

Det gik galt for den kriminelle, der ringede til den 75-prige kvinde og udgav sig for at være fra politiet. Men han – og andre – vil sikkert forsøge at svindle nye ældre borgere.

Hjælp derfor med at advare mod svindlen.

Del artiklen og kom gerne med en kommentar på Faglige Seniorers Facebook-side

POLITIET ROSER 75-ÅRIG EFTER OPKALD FRA FALSK BETJENTEn 75-årig kvinde får nu ros af politiet for hendes håndtering af…

Slået op af Faglige SeniorerMandag den 3. maj 2021

Først publiceret: mandag 3. maj 2021
Artiklen er sidst opdateret fredag 8. oktober 2021 kl. 16:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.