Overvej at få en influenzavaccine og vaccine mod corona. Det er gratis fra 1. oktober, hvis du er over over 65 år.

Forbered dig på efteråret: Her er 17 gode råd

Se hvordan du bliver bedst forberedt på efteråret og den koldere tid.

Senest opdateret: torsdag 12. september 2024

Vi kan fortsat nyde sensommeren, men snart kommer efteråret og køligere og mørkere dage.

Overgangen fra varme til kulde kan være en udfordring – især for de seniorer, der er sårbare over for ændringer i vejr og klima.

Her er 17 ting, som du bør være opmærksom på i overgangsperioden:

1. Temperaturen falder

Vær opmærksom på faldende temperaturer, og klæd dig i lag, så du kan tilpasse dig skiftende vejrforhold.

2. Bliv vaccineret

Overvej at få en influenzavaccine og vaccine mod corona. Det er gratis fra 1. oktober, hvis du er over over 65 år. Vær ekstra opmærksom på på hygiejne for at reducere risikoen for infektioner.

3. Fugt i hjemmet

Sørg for, at dit hjem er godt ventileret, men også opvarmet, for at undgå fugt og skimmelsvamp, som kan påvirke helbredet.

4. Plej din hud

Den køligere luft om efteråret kan udtørre huden. Brug fugtighedscreme regelmæssigt for at holde huden sund.

5. Drik vand

Selvom det bliver køligere, er det stadig vigtigt at drikke tilstrækkeligt med vand.

6. Mad

Sørg for at spise nærende mad, som kan hjælpe med at opretholde energiniveauet og støtte immunforsvaret.

7. Vær fysisk aktiv

Selvom det kan være mindre fristende at gå ud i det køligere og måske regnfulde vejr, er det vigtigt at blive ved med at være aktiv.. Find eventuelt indendørs aktiviteter eller meld dig i et fitnetcenter,

8. Lys og humør

Mængden af dagslys falder, når efteråret kommer, hvilket kan påvirke humøret. Prøv at få mest muligt ud af det naturlige lys og overvej lysterapi, hvis du føler dig nedtrykt.

9. Pas på fald

Vær opmærksom på, at det kn blive glat, når der kommer mere fugtigt og vådt vejr. Brug skridsikre sko og fjern eventuelle risici i hjemmet.

10. Lunt tøj

Efterår betyder, at du skal tage tøj på, der er mere lunt. Vælg tøj af uld eller fleece, som holder på varmen, og husk en god jakke og hue, når du går ud.

11. Opvarmning

Tjek at radiatorer i hjemmet fungerer korrekt, og at termostaten er indstillet til en behagelig temperatur.

12. Luftvejssygdomme

Vær opmærksom på symptomer på luftvejssygdomme, da den køligere luft kan forværre tilstande som astma og KOL.

13. Immunforsvar

Styrk immunforsvaret gennem en sund kost, tilstrækkelig søvn og eventuelt vitamintilskud, såsom D-vitamin.

14. Social kontakt

Efteråret kan føre til mere indendørs tid derhjemme, men husk at holde fast i dine sociale kontakter og deltage i aktiviteter i foreninger og hos venner og familie.

15. Rejser ud ud – husk dette

Hvis du planlægger at rejse til udlandet til varmere destinationer, skal du sikre dig, at du er godt forberedt med hensyn til medicin og rejseforsikringer.

16. Brug af hjælpemidler

Vær opmærksom på at bruge stokke, rollatorer eller andre hjælpemidler for at undgå fald på grund af våde eller glatte overflader.

17. Hold øje med vejret

Tjek vejrudsigten dagligt, så du kan forberede dig på eventuelle ændringer i vejret – især i forbindelse med udendørs aktiviteter.

Først publiceret: tirsdag 27. august 2024
Artiklen er sidst opdateret torsdag 12. september 2024 kl. 20:31

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.