Økonomer har advaret om, at det kan koste statskassen milliarder af kroner, hvis pensionsalderen ikke blive hævet som planlagt. Men har samtidig sagt at der er råd til det i fremtiden.

Statsminister udsætter afklaring om fremtidens pension trods opfordring

Socialdemokratiet har haft "armlægninger" med Venstre og Moderaterne, som vil have pensionsafklaring før valg.

Senest opdateret: tirsdag 3. september 2024

Det er endnu uklart, hvornår borgerne kan blive klogere på, hvordan fremtidens pensionsalder skal se ud.

Socialdemokratiet er af sine regeringspartnere Venstre og Moderaterne blevet opfordret til at afklare det før et valg. Men partierne er endnu ikke enige, og det afventer en politisk drøftelse mellem dem.

“Hvornår den forhandling skal foregå, er vi i gået i gang med at diskutere nu. Vi skal nok melde det ud,” siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet om oprettelsen af nye ministerier.

“Vi har en politisk diskussion. Vi sagde det fra starten, da vi startede den her regering, at vi er tre forskellige partier.”

Hun meddelte for nylig, at Socialdemokratiet næste år vil stemme for at forhøje pensionsalderen til 70 år fra 2040 i henhold til velfærdsaftalen.

Herefter vil Socialdemokratiet genåbne aftalen, som går ud på, at Folketinget hvert femte år stemmer for at lade folkepensionsalderen stige med ét år.

Velfærdsaftalen blev indgået i 2006 mellem den daværende VK-regering med tilslutning fra Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Det fik Moderaterne og siden Venstre til at foreslå, at det skulle afklares inden et valg. Formand Troels Lund Poulsen (V) kalder uenigheden velkendt.

“Det er velkendt, at der en en uenighed blandt de tre regeringspartier, det er ikke sådan, at vi skjuler det. Vi er trods alt enige om, at det vigtigste for Danmark er, at vi har en stærk økonomi,” siger han.

Venstre har foreslået en arbejdslivskommission, men det er endnu uvist, om den nedsættes. Foreløbig er partierne enige om at blive klogere på demografien og økonomien for fremtidens generationer.

Det vil tage noget tid at nå til enighed mellem de tre partier.

“Det er måske meget godt at få revet det plaster af. Det her en mærkelig regering. Det er en speciel regering. Vi plejer at have mindretalsregeringer i Danmark. Vi er danskere, og vi danskere er gode til at finde hinanden. Det betyder ikke, at der ikke er ideologiske forskelle og engang imellem nogle relativt robuste samtaler og armlægninger,” siger hun.

Mette Frederiksen fremhæver, at forskellen på de tre partier bliver tydeligere i den resterende regeringsperiode.

“Vi har tænkt os at sige tingene lidt mere direkte, at der er nogle uenigheder,” siger Mette Frederiksen.

Også de andre partier bag aftalen vil have en genforhandling.

Aftalen er blevet kaldt kronjuvelen i dansk økonomi, fordi den sikrer, at borgerne ved at arbejde længere bidrager til en høj velfærd.

Økonomer har advaret om, at det kan koste statskassen milliarder af kroner, hvis pensionsalderen ikke blive hævet som planlagt. Men har samtidig sagt at der er råd til det i fremtiden.

Først publiceret: onsdag 28. august 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 3. september 2024 kl. 08:28

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.