Tag testen: Hvor stærke er dine knogler? Måske ikke så stærke, som du tror
Hver 3. og hver 6. mand over 50 år har knogleskørhed, og det betyder øget risiko for brud. Tag testen, der viser om du er i risiko. Se video: Kun 53-årig militærmand blev ramt.
Senest opdateret: onsdag 11. september 2024
Med alderen svækkes knoglerne naturligt, og når du har passeret de 50 år, er risikoen for knogleskørhed høj. Faktiske har 700.000 danskere sygdommen, men kun 200.000 ved det. Der er altså et stort mørketal.
Test dine knogler
Osteoporoseforeningen har lavet en online test, som alle kan tage. Den viser om du er i risiko for at udvikle sygdommen.
Tag testen på www.knogletest.dk
Viser testen at du er i risiko for at have knogleskørhed, så tag fat på din læge. En skanning vil vise om du har sygdommen.
Sådan forebygger du knogleskørhed
Her er 4 gode råd til at forebygge knogleskørhed
- Spis sundt og varieret efter Fødevarestyrelsens kostråd
- Få nok kalk og D-vitamin
- Undgå rygning og for meget alkohol
- Hold dig aktiv med varieret træning af hele kroppen
Hvor kan du få hjælp?
Osteoporoseforeningen hjælper mennesker med knogleskørhed og er et godt sted at starte, hvis du vil vide mere. Læs mere på www.osteoporose.dk
Der er meget du selv kan gøre for at styrke dine knogler og forebygge, at sygdommen udvikler sig. Både medicin, kost og motion er vigtigt.
Spis dig til stærke knogler
Din kost er vigtig. Gå efter at spise almindeligt sundt og varieret. Især kalk og D-vitamin og protein er vigtigt for knoglerne.
Mælk, ost og surmælksprodukter indeholder meget kalk, som optages let i kroppen, og er samtidig en vigtig kilde til protein. Grønne grøntsager som spinat og grønkål samt nødder, sardiner og havregryn er også rige på kalk. Fordel dit kalkindtag over hele dagen, så du får lidt kalk til hvert måltid.
D-vitamin får du gennem solens stråler, kosten og kosttilskud. Alle anbefales at tage et tilskud D-vitamin.
Træn din knogler stærke
Daglig motion kan begrænse det naturlige aldersbetingede tab af knoglemasse. Du kan styrke dine knogler, muskler og led med aktivitet som løb, håndbold, tennis, badminton, dans eller stavgang – og dermed reducere din risiko for fald og brud.
Risikofaktorer
Knogleskørhed er en folkesygdom, som kan ramme alle. Men er du bevidst om risikofaktorer og lever knoglesundt, kan du forebygge sygdommen.
- Arvelighed (knogleskørhed hos forældre eller søskende)
- Tidligere knoglebrud (har du haft knoglebrud)
- Høj alder (jo ældre du er, desto svagere bliver knoglerne)
- Tidlig overgangsalder (før 45-årsalderen)
- Inaktivitet (manglende motion kan svække knoglerne)
- Kost (underernæring eller fejlernæring med for lidt kalk og D-vitamin)
- Lav kropsvægt (personer med BMI under 19)
- Rygning (mindsker knoglestyrken)
- Alkohol (alkoholindtag på mere end 2-3 genstande om dagen)
- Medicin (for eksempel brug af binyrebarkhormon)
- Faldtendens (flere end et fald det seneste år)
Se video: Henrik på 53 år lider af knogleskørhed
Først publiceret: mandag 2. september 2024
Artiklen er sidst opdateret onsdag 11. september 2024 kl. 14:26