Skattestyrelsen åbner tirsdag 12. november for forskudsopgørelsen for 2025.

Du kan tjekke forskudsopgørelsen fra 12. november

Du vil snart kunne se forskudsopgørelse for 2025 i TastSelv på skat.dk.

Senest opdateret: tirsdag 22. oktober 2024

Skattestyrelsen åbner tirsdag 12. november for forskudsopgørelsen for 2025.

Her vil knap 5,4 millioner borgere kunne se Skattestyrelsens bud på deres forventede indtægter og fradrag for det kommende år. 

Forskudsopgørelsen er en slags budget over din forventede indkomst og skat.

Hvis dit liv eller økonomi ændrer sig, skal du tilpasse din forskudsopgørelse, så du løbende betaler den rigtige skat.

“Hvis man som borger vil være sikker på at betale den korrekte skat, vil jeg opfordre til at man tjekker tallene igennem, især hvis der er sket ændringer i løbet af året på indkomst, kørsel, renter eller bolig. Der kan være oplysninger, man selv skal justere, så forskudsopgørelsen matcher de forventninger, man har for næste år,” siger underdirektør i Skattestyrelsen, Ulrick Junge.

Muligt at rette til

I forskudsopgørelsen er det muligt at rette til, hvis du har oplevet ændringer i din hverdag eller økonomi det seneste år, som har betydning for din hjemlige økonomi i 2025.

Din pension for 2025 bliver beregnet på baggrund af din forskudsopgørelse. Derfor er det vigtigt, at din forskudsopgørelse altid er opdateret med dine seneste indkomster og ændringer i økonomi.

Da forskudsopgørelsen laves ud fra den seneste års- eller forskudsopgørelse skal derfor være være ekstra opmærksom, hvis du for eksempel netop er overgået til pensionist eller har fået nyt job.

Private pensionsordninger

Er du stoppet med at arbejde, er du nok også stoppet med at betale til private pensionsordninger.

Det skal du også huske at rette på din forskudsopgørelse, hvis du ikke vil risikere at skulle betale skat tilbage.

Risikerer restskat

Du skal huske at tjekke, om alle oplysningerne på din forskudsopgørelse.

Justerer du ikke de gamle tal til for det forrige år, så risikerer du at skulle betale restskat, når året er omme.

“Forskudsopgørelsen er vigtig og værd at bruge tid på, da det er her, man som borger selv har indflydelse på, om man betaler den rigtige skat næste år og på den måde undgår en restskat, når året senere gøres op i årsopgørelsen,” siger Ulrick Junge. 

Læs mere om forskudsopgørelsen for 2025 her.

Først publiceret: tirsdag 22. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. oktober 2024 kl. 11:18

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.