Billeder er skabt af kunstig intelligens: o2.co.uk

Digital bedstemor driller telefonsvindlere

Se den sjove video, hvor den digitale bedstemor Daisy er ved at drive telefonsvindlere til vanvid.

Senest opdateret: mandag 2. december 2024

Kunstig intelligens kan bruges til meget. I Storbritannien har teleselskabet O2 introduceret en ny digital assistent ved navn Daisy, en AI-baseret “bedstemor”, der er designet til at bekæmpe telefonsvindel ved at spilde svindleres tid.

Daisy engagerer sig i lange, meningsløse samtaler med svindlere og holder dem optaget, så de ikke kan narre rigtige mennesker.

Taler som et menneske

Daisy fungerer ved at lytte til opkald fra svindlere, omsætte deres tale til tekst og derefter kan den kunstige intelligens generere svar, som passer specielt til det, svindlerne lige har sagt. Svindlere oplever det som en rigtig telefonsamtale med et menneske, som trækker tiden ud og ud.

Svindleren tror, at de har fundet det perfekte offer i en ældre forvirret dame, men hvad de ikke ved er, at det bare er et program, som skal spilde deres tid.

I de første uger har Daisy holdt svindlere i gang med historier om sin familie, sin kat Fluffy og sin passion for strikning og falske bankoplysninger. Det har holdt nogle svindlere telefonlinjen i op til 40 minutter.

Se video med Daisy som taler med telefonsvindlerne. Videoen er på engelsk.

Ifølge O2’s undersøgelser ønsker 71% af briterne at tage hævn mod svindlere, der har forsøgt at narre dem eller deres kære.

Først publiceret: mandag 2. december 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 2. december 2024 kl. 12:53

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.