
Rema 1000 fortsætter med at åbne nye butikker
Rema 1000 har overtaget mange af de tidligere Aldi-butikker i Danmark. Se her, hvilke butikker, der åbner i år.
Senest opdateret: mandag 27. januar 2025
Rema 1000 har det seneste år haft fuld fart på omdannelsen af de tidligere Aldi-butikker, som kæden overtog, da den tyske dagligvarekæde forlod det danske marked.
I august 2023 overtog kæden formelt 113 butikker fra Aldi.
Flere butikker på vej
Selvom mange af de tidligere Aldi-butikker allerede er blevet omdannet til Rema 1000, er der stadig flere på vej.
Ifølge RetailNews er der nu kun 26 butikker tilbage, som endnu ikke er taget i brug, solgt eller lejet ud til andre formål.

Forsinkelser i Kerteminde
I Kerteminde har omdannelsen af en tidligere Aldi-butik til Rema 1000 taget længere tid end forventet.
Butikken skulle oprindeligt have åbnet inden julehandlen, men nu forventes åbningen først at ske i september 2025. Forsinkelsen skyldes ændringer i lokalplanen.
Fremtiden for de resterende butikker
Rema 1000 vurderer løbende, hvilke af de resterende tidligere Aldi-butikker der skal omdannes til nye Rema 1000-butikker.
Kommunikationschef Jonas Schrøder udtaler, at det er muligt, at flere af dem bliver til Rema 1000-butikker i fremtiden.
Indtil videre er der kun offentliggjort præcise datoer på to Rema-åbninger i 2025.
Det er 16. januar i vestyske Bording og 23. januar i Kirke Hvalsø på Midtsjælland.
Aktuelt har Rema 1000 423 butikker i Danmark og planlægger fortsat ekspansion.
Tidligere Aldi-butikker, som Rema 1000 har overtaget, men endnu ikke åbnet:
- Carit Etlarsvej, Aabyhøj
- Bjarkesvej, Allerød
- Østergade, Brønderslev (Rema rykker ind i maj 2025)
- Assensvej, Faaborg
- Vejlevej, Fredericia
- Gl. Skagensvej, Frederikshavn
- Gærumvej, Frederikshavn
- Laurids Skaus Gade, Haderslev
- Grønlandsgade, Haslev
- Hovedgaden, Hedehusene
- Bymosevej, Helsinge
- Pogebanken, Herfølge
- Herningvej, Holstebro
- Hvidovrevej, Hvidovre
- Vejlebrovej, Ishøj
- Hovedgaden, Jægerspris
- Sct. Jørgensbjerg, Kalundborg
- Ræveholmsvej, Karlslunde
- Nordre Ringvej, Kerteminde (Rema flytter butikken. Den nye åbner i 2025)
- Lundtofteparken, Kgs. Lyngby
- Kastrupvej, København S
- Sønderskovvej, Lystrup
- Vestergade, Nyborg
- Hjørringvej, Nørresundby
- Nykøbingvej, Sakskøbing
- Chr. Xs Vej, Skagen
Først publiceret: mandag 13. januar 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 27. januar 2025 kl. 10:05