SeniorTrygs webinar: Bankerne i konstant kamp mod svindlerne – ”Det er et våbenkapløb”

Det er ofte professionelle netværk, der står bag svindel mod ældre – og de kriminelle ændrer hele tiden taktik for at få fat i bankkundernes penge.

Det fortalte Mette Stürup, fagchef for digitaliseringspolitik i Finans Danmark, da hun deltog i SeniorTrygs webinar om digital svindel.

“Hver gang vi bliver gode, finder svindlerne på nye tricks. Ellers tjener de ingen penge. Det er derfor et vedvarende kapløb,” forklarer Mette Stürup.

Fra MitID til betalingskort

I flere år har kriminelle haft succes med at overtage folks MitID og tømme deres konti. Men bankernes samarbejde med myndighederne har gjort det langt vanskeligere at flytte MitID til en anden enhed. Det har reduceret antallet af sager betydeligt.

Men når en metode lukkes ned, søger svindlerne blot nye veje. I øjeblikket sker meget af svindlen via betalingskort.

Her bliver forbrugerne lokket til at handle på falske webshops eller klikker på links i sms’er, der udgiver sig for at komme fra eksempelvis Netflix eller et pakkefirma.

“Vi ser desværre en stigning i den type sager,” siger Mette Stürup.

Der er dog også gode nyheder. Telebranchen blokerer nu sms-links, der vurderes at være svindel.

Det har ifølge politiet ført til 33 procent færre anmeldelser på området.

Nye metoder på sociale medier

Samtidig har svindlerne flyttet en del af deres kriminalitet til sociale medier. Her dukker der butikker op med lokkende tilbud – ofte med en historie om, at de lukker og derfor sælger ud. Mange Facebook-brugere klikker og ender med at betale for varer, der aldrig eksisterer.

“Tidligere kunne man gennemskue de falske sider, fordi der var stavefejl eller dårligt sprog. I dag kan svindlerne med hjælp fra kunstig intelligens lave tekster, der ser fuldstændig professionelle ud. Det gør det meget sværere at spotte bedraget,” forklarer Mette Stürup.

Kærlighed og investeringer – de dyre svindler

Mens den klassiske netbanksvindel er faldet, vokser mere avancerede svindelformer. Ifølge Mette Stürup er både kærlighedssvindel og investeringssvindel i stigning.

Kærlighedssvindel rammer især ældre, der via dating-sider eller sociale medier kommer i kontakt med en ”ny ven” eller potentiel partner.

Over tid bygger den kriminelle et tillidsforhold op og begynder at bede om små beløb. Beløbene vokser, og ofrene ender ofte med at miste store summer – og står tilbage med en stor psykisk belastning.

“Svindlerne er ekstremt dygtige til at spille på følelser. De har drejebøger for, hvad de skal sige, og de ved præcis, hvilke knapper de skal trykke på. Mange bliver fastholdt, fordi de oprigtigt tror, de hjælper en person i nød,” fortæller Mette Stürup.

En anden voksende svindelform er de falske investeringer, især i kryptovaluta eller guld. Her præsenteres ofrene for flotte grafer og professionelle hjemmesider, der lover store afkast. Mange fastholdes i fælden, fordi de håber at vinde tabte penge tilbage.

“Det minder om at gå på kasino. Man taber først lidt, og så håber man, at næste spil giver gevinsten. Svindlerne udnytter den mekanisme big time.”

Gode råd fra bankerne

Budskabet fra Finans Danmark er klart: Lad være med at stå alene med tvivlen.

“Vores bedste råd er altid: Hvis du er den mindste smule i tvivl, så læg røret på. Ring til din bank, tal med en ven eller kontakt Cyberhotline. Bare spørg nogen andre, inden du reagerer,#” lyder det fra Mette Stürup.

Hun peger også på, at det kan være en fordel at bruge mobilbetaling frem for kort med pinkode, da svindlere ikke kan aflure koderne.

Og når man handler på nettet, bør man altid sikre sig, at man kender butikken og dobbelttjekke, at betalingen foregår korrekt.

“Hvis en webshop inden for Europa ikke beder om MitID ved betaling, skal du trække i nødbremsen. Og husk: Tilbud, der virker for gode til at være sande, er det som regel også,” siger hun.

Det er et fælles ansvar

SeniorTryg arrangerede webinaret for at give ældre danskere indblik i de nyeste svindelmetoder og konkrete råd til, hvordan de kan beskytte sig. Mette Stürup understreger, at bankerne ikke kan løse problemet alene.

“Det kræver et fælles ansvar mellem banker, myndigheder, teleselskaber – og ikke mindst kunderne selv. Jo bedre vi er til at dele erfaringer og stoppe op, når noget virker mistænkeligt, jo sværere bliver det for svindlerne,” siger hun.

Først publiceret: torsdag 4. september 2025
Artiklen er sidst opdateret fredag 5. september 2025 kl. 20:36