En stor gruppe pensionister deltager i en konference i et lyst lokale. Røde skærme foran viser Mundtlig beretning Mette Kindberg Faglige Seniorer. Folk sidder ved runde borde og lytter opmærksomt.

”Vi står over for den største revolution på arbejdsmarkedet siden kvinderne forlod kødgryderne,” sagde Mette Kindberg.

SeniorKlar: 140.000 pensionister vil tage en tørn mere

Undersøgelser fra Faglige Seniorer viser, at to ud af tre gerne vil udskyde pensionen, hvis de kan gå ned i tid. 140.000 pensionister står klar til at vende tilbage på arbejdsmarkedet.

Senest opdateret: mandag 20. oktober 2025

Seniorerne er klar til mere, end mange tror.

”To ud af tre svarer, at de har lyst til at udskyde deres pension, hvis de kan gå lidt ned i tid,” sagde landsformand Mette Kindberg i sin beretning på Faglige Seniorers kongres i Nyborg.

Undersøgelsen – som Mette Kindberg refererede til – bygger på svar fra over 20.000 seniorer og viser et markant opbrud i opfattelsen af seniorlivet.

”Der er tre hovedårsager,” forklarede hun.

”De elsker deres job, det giver mening – og de vil savne fællesskabet.”

Revolution på arbejdsmarkedet

Ifølge Faglige Seniorers analyser er 140.000 pensionister klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de får fleksible rammer.

”Vi står over for den største revolution på arbejdsmarkedet siden kvinderne forlod kødgryderne,” sagde Mette Kindberg.

Projekt SeniorKlar, som Faglige Seniorer driver i partnerskab med Østifterne, har til formål at hjælpe både seniorer og virksomheder.

Partnerskabet har fået over 27 millioner kroner over fem år, og projektet er nu halvvejs.

”Vi hjælper seniorer med at planlægge deres sidste år på arbejdsmarkedet – og vi hjælper virksomhederne med at tage snakken om, hvordan man kan fortsætte,” sagde Mette Kindberg.

Få har en seniorsamtale

Men der er et problem.

”Selv om seks ud af ti har lyst til at fortsætte, så er det mindre end hver fjerde, der har talt med deres arbejdsgiver om det,” forklarede hun.

Derfor opfordrer Faglige Seniorer til flere åbne samtaler og tilbyder konkret rådgivning.

”Hvis der er brug for en seniorsamtale, skal man bare spørge os. Det er vi eksperter i,” lød det fra Mette Kindberg.

Kongres 2025: Se nyhederne her

Brian, Susanne og Sultan skrev undervejs artiklerne om talerne, debatten og beslutningerne fra kongressen på Nyborg Strand 20.–21. oktober. Og om alt det andet, der skete, når 200 seniorer fra hele landet er samlet for at forme Faglige Seniorers fremtid.

Se nyhederne fra kongressen her

Få nyheder om seniorpolitik – når det sker. Tilmeld dig gratis nyhedsbrev her

Først publiceret: mandag 20. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 20. oktober 2025 kl. 14:35

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen