En ældre mand med skaldet hoved og gråt skæg sidder udendørs på en bænk iført en mørk jakke over en grøn skjorte. Han smiler varmt til kameraet og legemliggør det stærke fundament i Faglige Seniorer. I baggrunden ses træer og en parkeret bil.

Ejvind Heinecke er næstformand og sangskriver.

Faglige Seniorers slagsang: Det stærke fundament

Næstformand for Faglige Seniorer, Ejvind Heinecke, har skrevet en sang i anledningen af Faglige Seniorers kongres i Nyborg den 20. og 21. oktober.

Senest opdateret: tirsdag 21. oktober 2025

“For mig handler det om venskab – og hvis jeg kan bidrage med noget, gør jeg det gerne. Derfor skrev jeg en sang. Det var min måde at give noget tilbage på,” siger Ejvind Heinecke, der er næstformand for Faglige Seniorer.

Ejvind har nemlig skrevet en sang til Faglige Seniorers kongres, som deltagerne sang glædeligt med på under middagen mandag aften.

Se med på videoen herunder:

Mel: Det haver så nyligen regnet
Tekst: Ejvind Heinecke

Et af samfundets stærke fundamenter,
lægger kursen, og kommer godt fra land.
Danmarks ældre, vi ved hvad I forventer,
vi har styrken, det er jo det vi kan.

: Faglig’ Senior er klar, fat om roden vi ta´r,
vi vil kæmpe, og evnerne vi har :

Pensionister er ikke samfundsfjender,
uden os kører hjulene i stå.
vis respekt, der hvor arbejdslivet ender,
hvor resurser får alting til at gå.

: Faglig’ Senior er klar, fat om roden vi ta´r,
vi vil kæmpe, og evnerne vi har :

Dansk kultur kræver mange gratis hænder,
vi er klar og vi byder gerne ind.
Med respekt ser vi gerne hvor det ender,
demokratiske i det indre sind.

: Faglig’ Senior er klar, fat om roden vi ta´r,
vi vil kæmpe, og evnerne vi har :

Vi vil råde politisk vi vil stride,
så de ældste får rimelige kår.
Den erfaring, skal folketinget vide,
at vor´ viden til folkestyret når.

: Faglig’ Senior er klar, fat om roden vi ta´r,
vi vil kæmpe, og evnerne vi har :

Kongres 2025: Se nyhederne her

Brian, Susanne og Sultan skrev undervejs artiklerne om talerne, debatten og beslutningerne fra kongressen på Nyborg Strand 20.–21. oktober. Og om alt det andet, der skete, når 200 seniorer fra hele landet er samlet for at forme Faglige Seniorers fremtid.

Se nyhederne fra kongressen her

Få nyheder om seniorpolitik – når det sker. Tilmeld dig gratis nyhedsbrev her

Først publiceret: tirsdag 21. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 21. oktober 2025 kl. 16:07

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen