
Årsopgørelsen åbner 23. marts: Her er det, du skal vide
Årsopgørelsen for 2025 åbner 23. marts. I år har du ekstra god tid til at tjekke tallene, før fristen udløber 20. maj. Se her hvad du skal vide.
Senest opdateret: onsdag 4. februar 2026
Mandag 23. marts åbner årsopgørelsen for 2025. Her kan du se, om du har betalt for meget eller for lidt i skat – og om der er penge på vej retur.
Når årsopgørelsen åbner, får omkring fem millioner borgere adgang til Skattestyrelsens første beregning af skatten for 2025. Opgørelsen bygger på oplysninger fra blandt andet arbejdsgivere, banker og fagforeninger, som har indberetter deres om tal.
Årsopgørelsen kan ses i TastSelv på skat.dk, og bliver sendt besked via Digital Post.
Årets største digitale begivenhed
Ifølge Skattestyrelsen er årsopgørelsen årets største digitale begivenhed.
“Årsopgørelsen er årets største digitale begivenhed. Lige nu arbejder medarbejdere på tværs af Skatteforvaltningen på at modtage oplysninger, lave beregninger og få alt klar, så vi kan byde borgerne indenfor fra 23. marts 2026,” siger underdirektør Ulrick Junge.
For mange pensionister er årsopgørelsen forholdsvis enkel, fordi de fleste oplysninger allerede er indberettet automatisk.
Alligevel kan der være fradrag eller oplysninger, som skal tjekkes – for eksempel, håndværkerudgifter og renteudgifter.
Fristen er forlænget til 20. maj
I år har Skattestyrelsen forlænget fristen for at rette årsopgørelsen. I stedet for 1. maj har borgerne nu frem til 20. maj til at gennemgå og rette oplysningerne.
Det sker for at give bedre tid – både til borgerne og til Skattestyrelsens medarbejdere.
“Rigtig mange borgere kontakter os for at få hjælp i ugerne efter åbningen. Med fristudsættelsen får de bedre tid til at rette deres oplysninger og til at kontakte os i en travl tid,” siger Ulrick Junge.
Boligskatten er med igen
Det er andet år i træk, at boligskatten indgår i den samlede skatteberegning. Det er en af forklaringerne på, at årsopgørelsen først åbner i slutningen af marts, så boligoplysninger og øvrige indberetninger kan nå at komme med.
Udbetaling af overskydende skat
Har du betalt for meget i skat, begynder udbetalingen af overskydende skat fra 24. april 2026.
Borgere, der er fritaget for Digital Post, eller som ikke er omfattet af ordningen, får årsopgørelsen tilsendt som brev.
Særlige frister for nogle grupper
Nogle borgere har andre frister. Det gælder blandt andet selvstændige, visse boligudlejere og borgere, der selv – eller hvis ægtefælle – har skatteforhold i udlandet. For dem er fristen for at rette oplysninger den 1. juli 2026.
Det er også 1. juli 2026, at restskat kan betales uden procenttillæg.
Vigtige datoer for årsopgørelsen
Januar–februar 2026: Skattestyrelsen modtager oplysninger fra arbejdsgivere, banker og andre tredjeparter og laver beregninger.
Marts 2026: Årsopgørelsen åbner i TastSelv på skat.dk. Besked sendes via Digital Post.
Frem til 20. april 2026: Årsopgørelsen sendes som brev til borgere uden Digital Post.
Fra 24. april 2026: Udbetaling af overskydende skat.
20. maj 2026: Frist for at rette årsopgørelsen for de fleste borgere.
20. juli 2026: Frist for oplysningsskema og for betaling af restskat uden tillæg.
Der er mere information på skat.dk her
Først publiceret: mandag 2. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 4. februar 2026 kl. 11:49


