Her er reglerne Sådan får du handicapparkeringskort

Med alderen kan der opstå udfordringer med at gå langt. Smerter i hofter og knæ, åndenød, balanceproblemer eller følger efter sygdom kan gøre selv korte afstande til en belastning.

For mange melder spørgsmålet sig derfor: Kan jeg få et handicapparkeringskort, også kaldet et invalidekort?

Her får du en samlet og grundig guide i spørgsmål og svar om regler, rettigheder og ansøgning.

Hvad er et handicapparkeringskort?

Et handicapparkeringskort er en personlig tilladelse, som giver indehaveren ret til at benytte handicapparkeringspladser i Danmark og i store dele af Europa. Kortet udstedes af Danske Handicaporganisationer efter regler fastsat i en bekendtgørelse og fungerer som dokumentation for, at man har en væsentlig og varig funktionsnedsættelse, der begrænser ens mobilitet. I dag har omkring 140.000 danskere et aktivt kort.

Hvem kan få et handicapparkeringskort?

Man kan få et handicapparkeringskort, hvis man har en betydelig og varig funktionsnedsættelse, som medfører stærkt reduceret gangdistance, eller hvis ens handicap gør det vanskeligt at færdes i bil under almindelige parkeringsforhold.

Det er ikke alderen i sig selv, der er afgørende, men hvor meget ens funktionsevne er nedsat. Ifølge Danske Handicaporganisationer gives kortet til personer, der enten har meget begrænset gangdistance eller har behov for ekstra plads og særlige parkeringsforhold.

Hvor langt skal man kunne gå for at være berettiget?

Der findes ikke en fast metergrænse i lovgivningen, men i praksis gives kortet typisk til personer, der kun kan gå ganske korte afstande uden væsentlige smerter eller pauser, ofte under cirka 100 meter.

Det er altid en individuel vurdering, hvor den samlede helbredssituation og funktionsniveau indgår.

Skal jeg have en lægeerklæring?

Ja, en lægeerklæring er en forudsætning for at komme i betragtning. Lægen skal dokumentere, at man på grund af sygdom eller handicap har en væsentligt nedsat gangfunktion.

På baggrund af lægeerklæringen og den øvrige dokumentation vurderer Danske Handicaporganisationer, om betingelserne for at få kortet er opfyldt.

Er kortet personligt, eller følger det bilen?

Handicapparkeringskortet er personligt og følger altid personen og ikke bilen.

Det betyder, at man kan bruge kortet i enhver bil, man kører i eller transporteres i, uanset om det er ens egen bil, en pårørendes bil eller en taxa.

En vigtig betingelse er, at kortindehaveren selv er med i bilen, enten som fører eller passager. Kortet må ikke lånes ud til andre.

Kan jeg få kortet, selvom jeg ikke selv ejer en bil?

Ja, man kan sagtens få et handicapparkeringskort, selvom man ikke ejer en bil. Da kortet er knyttet til personen og ikke til et bestemt køretøj, kan det anvendes i alle biler, hvor kortindehaveren er med.

Hvad giver kortet ret til?

Et gyldigt handicapparkeringskort giver ret til at parkere på særligt markerede handicapparkeringspladser. Derudover kan det i visse situationer give mulighed for længere parkeringstid eller gratis parkering på offentlige pladser, hvor andre bilister ellers skal betale eller overholde tidsbegrænsninger.

Reglerne kan variere mellem kommuner og parkeringsselskaber, så det er vigtigt altid at læse skiltningen på stedet. Kortet giver ikke ret til at parkere steder, hvor parkering generelt er forbudt.

Gælder kortet i udlandet?

Det danske handicapparkeringskort indgår i en fælles europæisk ordning og kan derfor bruges i de fleste europæiske lande. Det gør det lettere at rejse i bil i udlandet, men man bør sætte sig ind i de lokale regler, da parkeringsbestemmelser kan variere fra land til land.

Hvad koster et handicapparkeringskort?

Et nyt handicapparkeringskort koster 425 kroner, mens en fornyelse koster 250 kroner. Kortet kan udstedes med en gyldighed på op til 10 år, afhængigt af den konkrete vurdering af funktionsnedsættelsen.

Hvordan søger man?

Den nemmeste måde at søge på er digitalt via Danske Handicaporganisationers hjemmeside.

Man logger ind med MitID, udfylder ansøgningen, uploader et vellignende foto i pasfotostørrelse og betaler gebyret direkte i ansøgningsportalen. Den digitale løsning har som regel kortere behandlingstid.

Hvad hvis jeg ikke har MitID?

Hvis man er fritaget for digital post eller ikke har MitID, kan man hente og udskrive et ansøgningsskema fra hjemmesiden og sende det med posten sammen med foto og nødvendig dokumentation.

Du skal være opmærksom på, at sagsbehandlingstiden typisk er længere ved papiransøgning.

Hvor længe gælder kortet?

Kortet kan være gyldigt i op til 10 år. I nogle tilfælde udstedes det for en kortere periode, for eksempel hvis funktionsnedsættelsen vurderes at være midlertidig eller skal revurderes senere.

Hvem afgør, om jeg får kortet?

Det er Danske Handicaporganisationer, der træffer afgørelsen på baggrund af lægeerklæring, dokumentation og de gældende regler i bekendtgørelsen. Kommunen udsteder ikke kortet.

Kan man klage over et afslag?

Hvis man får afslag, har man mulighed for at klage. Sammen med afgørelsen modtager man en klagevejledning, som forklarer, hvordan man kan få sagen genvurderet.

Må jeg parkere gratis overalt med kortet?

Handicapparkeringskortet giver ikke ret til gratis parkering overalt. Det giver visse lempelser, men tidsbegrænsninger og særlige regler kan fortsat gælde, især på private parkeringspladser. Skiltningen på stedet er altid afgørende.

Er der forskel på invalidekort og handicapkort?

Der er ingen reel forskel. Tidligere brugte man ofte betegnelsen invalideskilt, men i dag kaldes det officielt et handicapparkeringskort.

Hvad skal jeg huske i bilen?

Kortet skal placeres synligt i bilens forrude, så det tydeligt kan ses ved kontrol. Det skal være gyldigt og må kun anvendes, når kortindehaveren selv er med i bilen.

Misbrug kan give bøde og i alvorlige tilfælde inddragelse af kortet.

Er det relevant for dig?

Mange seniorer er i tvivl om, hvorvidt deres situation er alvorlig nok til at søge.

Hvis du har betydelige vanskeligheder med at gå længere afstande, kan et handicapparkeringskort gøre hverdagen lettere og give større frihed og selvstændighed. Er du i tvivl, bør du tage en samtale med din læge om dine muligheder.

Først publiceret: mandag 2. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. marts 2026 kl. 17:58