En kvinde med blondt hår og røde briller sidder ved et bord med en blomstret dug og smiler, måske diskuterer hun arbejde eller de bøvlede aspekter af efterløn. Hylder med bøger, indrammede fotos og et træskab fylder det hyggelige, velindrettede rum bag hende.

Pia Jessen er på efterløn - men arbejder stadig 15 timer om ugen.

På efterløn men stadig i arbejde – selv om det er bøvlet

Pia Jessen arbejder to dage om ugen for at holde kontakten til arbejdsmarkedet og gode kolleger

Senest opdateret: onsdag 22. april 2026

Pædagog Pia Jessen kunne egentlig læne sig tilbage og nyde sit otium på efterløn og siden folkepension. Men det vil hun ikke. Hun har valgt at fortsætte i sit job, men er nu på nedsat tid. To dage om ugen, hvilket svarer til 15 timer, møder hun på sit arbejde i en vuggestue – resten af tiden er hun på efterløn. På den måde kan hun stadig bidrage med sin arbejdskraft og holde sin faglighed ved lige.

Den økonomiske gevinst er ikke stor, for arbejdstimerne bliver modregnet time for time i hendes efterløn. Og papirarbejdet ved at blive på arbejdsmarkedet er tidskrævende og indviklet, synes hun.

”Det er rigtig bøvlet, for jeg skal jo indberette det hele til dagpengesystemet, og hvordan er det lige, jeg gør det. Det hele skal regnes nøje efter, og når jeg for eksempel skal holde ferie, så er der også nogle indviklede regler”, siger hun.

Se video, hvor Pia Jessen fortæller om sin situation.

God balance mellem arbejde og fritid

Pia Jessen bor alene i et hus i Rødovre, efter hendes mand gik bort for nogle år siden. Hun har børn og børnebørn, så der er nok at tage sig til udover arbejdet. Men hun føler selv at hendes helbred er så godt, at hun godt kan få arbejde, fritid og familieliv til at hænge sammen, når blot hun ikke skal arbejde på fuld tid.

”Men jeg mener godt, politikerne kunne se på, om det rimeligt med alle disse regler for modregning. Jeg har jo indbetalt til efterløn gennem hele mit arbejdsliv, så hvorfor skal jeg modregnes for stadig at bidrage nogle timer om ugen på arbejdsmarkedet. Det for mig til overveje, om det er umagen værd, og sådan bør det jo ikke være”, siger hun.

Faglige Seniorer: Reglerne bør forenkles

Direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed, er helt enig i, at reglerne for modregning er håbløse. Der burde gives 15-timers fripas til alle seniorer – uanset om de er på efterløn, seniorpension eller andre former for tilbagetrækningsydelse.

“Da man fjernede modregning for folkepensionister, der ønsker at fortsætte med at bidrage, strømmede de ud på arbejdsmarkedet igen. Det samme vil ske, hvis politikerne fjernede modregning for op til 15 timers ugentlig arbejde for seniorer på efterløn eller en af de andre former for tidlig pension. Det vil både nu og på sigt udvide arbejdsudbuddet, og det er alle jo enige om er vigtigt for at bevare vores velfærdssamfund”, siger Palle Smed.

Det er Østifterne

Østifterne Almennyttige er en uddelende forening

Østifterne var oprindelig navnet på et forsikringsselskab, der blev etableret allerede i 1889, men har siden år 2000 været en uddelende demokratisk forening.

Østifterne Almennyttige uddeler årligt 100 millioner til sociale indsatser, herunder støtte til skadeforebyggende aktiviteter og almennyttige formål.

Østifterne har skudt 26,25 millioner kroner ind i Seniorklar over en femårig periode.

Først publiceret: tirsdag 14. april 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 22. april 2026 kl. 14:14

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form