En samling af gamle ungarske forintsedler i forskellige valører med portrætter af historiske personer, dyr og udsmykkede designs - disse gamle sedler vises i et gitter på en hvid baggrund.

Alle pengesedler fra seddelserier, der er ældre end den nuværende med broer og oldtidsfund (2009-serien), bliver værdiløse efter 31. maj 2026. Det samme gælder 1000-kronesedlen i den nuværende seddelserie.

Har du gamle sedler liggende? Om en måned er de værdiløse

31. maj er sidste frist for at indløse 1000-kronesedler og ældre sedler. Tjek din gemmer og se her, hvilke pengesedler der snart bliver ugyldige.

Senest opdateret: fredag 1. maj 2026

Snart er det sidste frist for at indløse 1000-kronesedler og ældre pengesedler. 31. maj 2026 er sidste dag. Derefter er sedlerne uden værdi – også hos Nationalbanken.

I alt mangler der fortsat at blive indleveret sedler for 3,3 milliarder kroner.

”Nu er det sidste chance. Der er kun få uger til, at 1000-kronesedler og ældre sedler bliver værdiløse. Det er vigtigt for os, at så mange som muligt er bekendt med denne frist, så dem, der har sedlerne, kan tage stilling til, om de vil beholde dem som samleobjekter eller indløse dem,” siger Niels Kaas, hovedkasserer i Nationalbanken.

Kun tre steder i Danmark

Sedlerne kan kun indleveres fysisk tre steder i landet: Aarhus, Odense og København. Det sker i særlige kasser i FOREX-butikker, som samarbejder med Nationalbanken.

Indleveringsstederne modtager kun de sedler, der blev ugyldige som betalingsmiddel i butikker 31. maj 2025.

”Vi opfordrer alle, der har ugyldige sedler liggende og ønsker at indløse dem, til at afsætte god tid til indleveringen og ikke udskyde besøget til sidste øjeblik,” siger Niels Kaas.

Nationalbanken peger på, at de travleste tidspunkter typisk er hverdage mellem klokken 16 og 18.

Milliarder allerede afleveret

Siden udfasningen blev annonceret for knap to et halvt år siden, er der indleveret sedler for 21,1 milliarder kroner.

Alene siden årsskiftet er der registreret 9.257 indleveringer til en samlet værdi af 46 millioner kroner.

Efter fristen er det kun sedler fra den nuværende 2009-serie, der fortsat er gyldige i Danmark og Grønland.

Krav om ID og dokumentation

Indlevering kræver personligt fremmøde og dokumentation. Du skal blandt andet medbringe gyldigt billed-id og dokumentation for din adresse.

Derudover skal en indleveringsblanket udfyldes på forhånd.

Ved større beløb kan der også blive stillet krav om dokumentation for pengenes oprindelse. Fra 20.000 kr. er det et krav, og ved beløb over 50.000 kroner skal dokumentation godkendes på forhånd.

Sådan får du pengene udbetalt

Som privatperson kan du få udbetalt op til 5.000 kroner kontant. Resten kan indsættes på din bankkonto.

Behandlingstiden kan være op til seks uger.

Nationalbanken og FOREX opkræver ikke gebyr for indløsning. Din egen bank kan dog opkræve gebyr ved indsættelse.

Læs mere om indlevering af pengesedler her

Disse sedler bliver værdiløse

Alle pengesedler fra seddelserier, der er ældre end den nuværende med broer og oldtidsfund (2009-serien), bliver værdiløse efter 31. maj 2026.

Det samme gælder 1000-kronesedlen i den nuværende seddelserie.

Her kan du se alle de sedler, som bliver værdiløse, og tjekke, om du selv har nogen af dem liggende.

Del gerne info med andre

Du kan hjælpe andre med at blive opmærksom på absolut sidste frist for at indlevere sedler, der bliver ugyldige. Del artiklen op Faglige Seniorers Facebook-side.

 

Først publiceret: fredag 1. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 1. maj 2026 kl. 14:04

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form