78-årig fik stjålet taske fra cykelkurven: Dankortet blev straks misbrugt
En 78-årig kvinde opdagede først tyveriet, da hun kom hjem. Da sønnen kontaktede banken, var hendes dankort allerede blevet brugt flere steder, og der var hævet penge tre gange.
Senest opdateret: onsdag 2. september 2026
En lille, lys håndtaske i cykelkurven blev et let bytte for en tyv i Humlebæk.
Tasken tilhørte en 78-årig kvinde og indeholdt blandt andet telefon, pung, dankort, sundhedskort og 400 kroner i kontanter.
Kvinden opdagede først, at tasken var væk, da hun var kommet hjem.
Hendes søn anmeldte tirsdag tyveriet til politiet og kontaktede samtidig moderens bank.
Her fik han besked om, at dankortet allerede var blevet brugt i Netto i Humlebæk og et andet sted. Desuden var der hævet penge på kortet tre gange.
Politiet har ikke oplyst, hvor tasken blev stjålet, eller hvor stort et beløb der samlet blev hævet.
Sådan beskytter du dig mod lomme- og tasketyve
Politiet anbefaler:
- Opbevar mobiltelefon og pung i en lukket lomme – gerne en inderlomme.
- Overvej at bære værdier under tøjet, for eksempel i et pengebælte.
- Læg ikke mobiltelefon eller pung synligt på et cafébord.
- Bær tasken på armen i stedet for i hånden eller i cykelkurven.
- Stil altid tasken, så du kan se den.
- Undgå at have mange kontanter på dig.
Bliv sikker med SeniorTryg.dk
På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.
Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.
Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel.
Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.
Først publiceret: onsdag 2. september 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 2. september 2026 kl. 12:16