Bliv længere på jobbet: 6 økonomiske fordele, du ikke må overse

Du har måske allerede sat dato på din sidste arbejdsdag. Måske tæller du ligefrem månederne, til vækkeuret ikke længere skal ringe klokken seks om morgenen, og du kan bruge dagene på alt det, der ikke har været tid til gennem et langt arbejdsliv.

Men hvad nu, hvis du tog et år mere på jobbet? Eller to? Eller måske endda fem?

Det kan det være værd at finde lommeregneren frem. For der er langt flere penge at hente ved at fortsætte på arbejdsmarkedet end den løn, der hver måned går ind på kontoen.

For staten lokker med skattefordele og kontante, skattefrie præmier, mens din arbejdsmarkedspension fortsætter med at vokse, så længe der bliver indbetalt til den.

Og nogle af beløbene er ganske store.

Nogle fordele gælder i årene op til folkepensionen, mens andre først kommer i spil, når du har nået pensionsalderen.

Her er seks økonomiske fordele, der er værd at huske, før du beslutter, hvornår du vil sige farvel til arbejdslivet.

Før du når folkepensionsalderen

1. Op til 9.500 kroner mindre i skat om året

Der er udsigt til en større økonomisk gulerod for seniorer, der fortsætter på arbejdsmarkedet. Regeringen har foreslået at udvide det særlige beskæftigelsesfradrag for seniorer fra to til fem år før folkepensionsalderen og samtidig gøre skattefordelen større.

Ifølge lovforslaget kan skattelettelsen i 2027 nå op på omkring 9.500 kroner om året.

Det er penge, du kan spare i skat ved at fortsætte med at arbejde, og fordelen kommer oven i de almindelige skattefradrag, som lønmodtagere allerede får.

Det særlige seniorfradrag findes i forvejen – men gælder lige nu kun i to år.

I 2026 udgør det 1,4 procent af arbejdsindkomsten, dog højst 6.100 kroner i fradrag. Det er ikke det samme som 6.100 kroner mindre i skat, men et beløb, der trækkes fra ved beregningen af skatten.

Efter de gældende regler får du fradraget i de sidste to indkomstår før det år, hvor du når folkepensionsalderen.

Regeringen vil nu udvide perioden til fem år frem til folkepensionsalderen og samtidig forhøje fradraget, så der bliver en større økonomisk gevinst ved at blive på arbejdsmarkedet.

Hvis lovforslaget vedtages, vil det gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2026.

2. Ekstra år på jobbet kan give titusindvis mere i pensionen

Når du stopper med at arbejde, er det ikke kun lønnen, du siger farvel til. På de overenskomstdækkede arbejdspladser bliver der også hver måned indbetalt penge til din arbejdsmarkedspension, og de indbetalinger stopper som regel, når du forlader jobbet.

Det kan blive til langt flere penge, end man måske lige forestiller sig.

På mange arbejdspladser udgør det samlede pensionsbidrag mellem 12 og 18 procent af lønnen. En del bliver betalt af arbejdsgiveren og resten kommer fra din egen løn. Tilsammen giver indbetalingerne et betydeligt løft til den pension, du skal leve af senere.

Forestil dig, at du tjener 400.000 kroner om året og har en pensionsordning, hvor der samlet bliver indbetalt 13 procent af lønnen. Det betyder, at der hvert år går 52.000 kroner ind på din arbejdsmarkedspension.

Fortsætter du med at arbejde i fem år, bliver det til 260.000 kroner i pensionsindbetalinger, som ellers ikke ville være kommet ind, hvis du stopper med at arbejde.

Og så er et eventuelt afkast af pengene ikke engang regnet med. En del af indbetalingerne kan dog gå til forsikringer og omkostninger.

Det er altså værd at tage med i overvejelserne, hvis du står og vakler mellem at gå på pension eller fortsætte lidt endnu.

3. Arbejd videre og få op til 190.440 kroner skattefrit

Har du valgt at blive i efterlønsordningen men vælger at fortsætte med at arbejde i stedet for at gå på efterløn, venter der dig en ganske pæn belønning.

Du kan nemlig optjene en skattefri efterlønspræmie, som med satserne for 2026 kan nå op på hele 190.440 kroner for fuldtidsforsikrede. Pengene er skattefri og nedsætter ikke folkepensionen.

Princippet her er, at du bliver belønnet for at arbejde i den periode, hvor du ellers kunne have været på efterløn. Som hovedregel optjener du en portion af præmien for hver 481 timer, du arbejder, og i 2026 er hver portion på 15.870 kroner. Du kan højst optjene 12 portioner.

Det er dog ikke alle, der har betalt til efterlønsordningen, som automatisk kan få præmien. Du skal opfylde betingelserne for efterløn, og reglerne for optjening afhænger blandt andet af dit fødselsår og dine arbejdstimer.

 I nogle tilfælde kan du også optjene præmie, selv om du har fået efterløn i en del af perioden.

Præmien bliver udbetalt af din a-kasse, når du når folkepensionsalderen, men du skal selv søge om pengene senest tre år efter.

Har du tidligere fået dine efterlønsbidrag tilbagebetalt, kan du ikke samtidig få den skattefrie præmie.

For seniorer, der er med i efterlønsordningen, kan det derfor være en væsentlig økonomisk fordel at fortsætte på arbejdsmarkedet frem for at trække sig tilbage.

Læs i Seniorhåndbogen: Skattefri præmie hvis du venter med at gå på efterløn

Når du har nået folkepensionsalderen

Der er ingen regel om, at du skal sige farvel til jobbet, når du når folkepensionsalderen. Stadig flere vælger at fortsætte, måske på nedsat tid, og for nogle er det netop kombinationen af arbejde, kolleger og en bedre økonomi, der gør det attraktivt.

Og her er der flere økonomiske fordele, som er værd at kende.

4. Staten giver dig næsten 90.000 kroner for at arbejde videre

Du har nået folkepensionsalderen, men har egentlig ikke lyst til at stoppe. Måske trives du med kollegerne og de faste rammer i hverdagen, eller måske vil du gerne tjene lidt ekstra, før du for alvor trækker dig tilbage.

Uanset årsagen kan der vente en ganske pæn belønning, hvis du fortsætter med at arbejde.

Staten giver nemlig en skattefri seniorpræmie til dem, der arbejder tilstrækkeligt meget efter folkepensionsalderen. Med satserne for 2026 kan du få 56.327 kroner for det første år og yderligere 33.517 kroner, hvis du også arbejder det andet år.

Det er tilsammen 89.844 kroner, som du får uden at betale indkomstskat af dem. Og pengene kommer oven i din almindelige løn.

Der er dog en vigtig betingelse. Du skal arbejde mindst 1.560 timer i hver af de to perioder på 12 måneder, hvilket svarer til gennemsnitligt 30 timer om ugen. Der gælder også et krav til timelønnen, som i 2026 er 148,98 kroner.

Hvis du overvejer at gå ned i tid efter folkepensionsalderen, er det derfor værd at regne efter. For der kan være stor forskel på at arbejde 25 og 30 timer om ugen, hvis det er seniorpræmien, du gerne vil have med.

For de fleste lønmodtagere bliver præmien udbetalt automatisk på baggrund af de registrerede arbejdstimer. Og du kan godt få seniorpræmien, selv om du samtidig får folkepension.

5. Du kan få både løn og folkepension

Der var engang, hvor mange forbandt folkepensionen med et definitivt farvel til arbejdsmarkedet. Når man nåede pensionsalderen, stoppede man med at arbejde og begyndte at leve af sin pension.

Sådan behøver det ikke længere at være.

I dag kan du fortsætte med at arbejde og samtidig få folkepension, uden at din egen løn bliver modregnet i hverken folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg.

Det gælder uanset, hvor meget du tjener ved dit eget arbejde. Du kan altså få løn ind på kontoen hver måned og samtidig modtage din folkepension.

Det giver en økonomisk frihed, som kan gøre det attraktivt at blive på arbejdsmarkedet, også selv om du ikke længere har behov for at arbejde på fuld tid.

Du skal dog huske, at du som hovedregel selv skal søge om folkepension hos Udbetaling Danmark. Den kommer ikke nødvendigvis automatisk, blot fordi du har nået pensionsalderen.

Og der er endnu en fordel: Fortsætter du med at arbejde tilstrækkeligt meget i de første to år efter folkepensionsalderen, kan du samtidig optjene den skattefrie seniorpræmie.

Du kan altså få både løn, folkepension og seniorpræmie på samme tid.

6. Pas på: Din løn kan koste dig noget af ældrechecken

Der er dog en detalje, som er værd at kende, inden du beslutter dig for at fortsætte med at arbejde som folkepensionist.

Selv om din løn ikke bliver modregnet i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg, kan arbejdsindkomsten få betydning for nogle af de ekstra tillæg, som pensionister med en mindre økonomi kan være berettiget til.

Det gælder blandt andet ældrecheck og helbredstillæg, der afhænger af din personlige tillægsprocent.

I 2026 bliver de første 122.004 kroner af din årlige arbejdsindkomst holdt uden for beregningen af den personlige tillægsprocent. Men tjener du mere, kan det påvirke størrelsen af dine tillæg.

Ældrechecken afhænger desuden af din likvide formue og dine øvrige indtægter. Og får du udbetalt penge fra din arbejdsmarkedspension, kan de udbetalinger reducere dit pensionstillæg, selv om din løn ikke gør det.

Du kan derfor godt stå i den situation, at du får både løn og folkepension, men samtidig mister noget af – eller hele – ældrechecken.

Det betyder ikke nødvendigvis, at det er en dårlig forretning at arbejde. Tværtimod kan lønnen sagtens mere end opveje et mindre tillæg, og for mange vil der stadig være en betydelig økonomisk fordel ved at fortsætte.

Men det er værd at kende forskellen, så du ikke bliver overrasket, når pensionen og de forskellige tillæg bliver gjort op.

Seniorhåndbogen: Læs om reglerne for ældrecheck

Det handler ikke kun om penge

Selvfølgelig er der andet end økonomi, der afgør, hvornår du skal gå på pension.

Helbredet skal kunne holde til det, og der skal også være tid til familien, vennerne, rejserne og alt det andet, man måske har glædet sig til gennem et langt arbejdsliv.

For nogle er den sidste arbejdsdag en befrielse. Andre vil gerne fortsætte, så længe de kan og har lyst.

Først publiceret: mandag 19. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 19. oktober 2026 kl. 09:30