Webinarbanner på dansk med titel: Lær at bruge AI & chatGPT i hverdagen som senior (nyt). Deltag i vores kommende webinarer den 28. maj 2026 kl. 10.00 med Mia Luna Harrishøj.

Webinar: Lær at bruge AI og chatGPT i hverdagen som senior (nyt)

Vi har oprettet dette ekstra AI webinar, da 5000 seniorer lynhurtigt tilmeldte sig på det første kursus.

Du har måske hørt om ChatGPT eller kunstig intelligens i nyhederne eller fra familie og venner.
Men hvad betyder det egentlig, og kan man selv bruge det?

Flere og flere er begyndt at bruge ChatGPT i hverdagen. Det kan være til at få svar på spørgsmål, finde opskrifter, skrive en besked eller få forklaret noget man er i tvivl om.

I dette webinar lærer du om AI og vi viser helt enkelt, hvordan ChatGPT fungerer, og hvordan du selv kan bruge det.

Du kan deltage hjemmefra og få en rolig og forståelig introduktion til teknologien.
Du behøver ikke være god til teknik for at være med. Webinaret er for alle nybegyndere som vil lære noget nyt.

Christian Gundtoft er vært og taler med Faglige Seniorers Mia Luna Harrishøj, som arbejder med digital marketing, digital udvikling og teknologi. Mia fortæller om AI på en enkel måde – og viser, hvordan ChatGPT fungerer og hvad man selv kan bruge det til som senior.

Praktisk information
Dato: 28. maj 2026 kl. 10-10.45
Varighed: cirka 45 minutter
Sted: Online webinar (du deltager hjemmefra på computer, tablet eller smartphone).
Det er gratis at deltage.

Efter webinaret modtager du
Efter webinaret sender vi optagelsen af webinaret og en e-bog som samler op på læring fra præsentationen. Så du kan se det igen i ro og mag eller dele det med andre.

Se hvordan ChatGPT kan hjælpe i hverdagen
På webinaret viser vi i praksis, hvordan ChatGPT fungerer. Du får en enkel gennemgang af hvad ChatGPT er, hvordan man stiller spørgsmål til den, og hvad man kan bruge det til.

Vi sætter blandt andet fokus på
✔ hvad kunstig intelligens er (på engelsk AI)
✔ hvad ChatGPT er og hvordan det fungerer
✔ hvordan man stiller spørgsmål til ChatGPT
✔ hvordan ChatGPT kan hjælpe i hverdagen
✔ hvordan man kan få hjælp til breve og mails
✔ hvordan man kan finde opskrifter og gode idéer
✔ typiske spørgsmål mange seniorer har

Kort sagt får du en enkel introduktion til ChatGPT og ser konkrete eksempler på hvordan det kan bruges i hverdagen.

Vigtig information om tilmelding
Når du tilmelder dig, modtager du en bekræftelsesmail med link til webinaret fra vores webinar system Zoom. Starten af mailen kan være på engelsk, men alle informationer er selvfølgelig også på dansk.

Første gang på webinar
Hvis du ikke tidligere har deltaget i et webinar, er det meget enkelt. Et webinar er et kursus som afholdes online fra din egen PC, tablet eller mobiltelefon. Du får et link i din mail. Når webinaret starter, klikker du bare på linket og deltager. Du kan deltage hjemmefra og behøver ikke være god til teknik for at være med.

Første gang på Zoom?
Hvis du ikke tidligere har deltaget i et webinar på Zoom, kan du læse vores guide her:
👉 https://fagligsenior.dk/webinar-faq/

Jeg glæder mig til at guide dig til mere viden om AI og ChatGPT på webinaret.
Bedste hilsner fra Mia