Værdighedsmilliard går til varme hænder – men skjuler besparelser
Flere af pengene i den såkaldte værdighedsmilliard bliver brugt på personale i ældreplejen. Men pengene bliver væk i kommunale besparelser, mener Faglige Seniorer.
Senest opdateret: torsdag 1. februar 2018
Der bliver brugt flere penge fra den såkaldte værdighedsmilliard på varme hænder i ældreplejen.
I år bruger kommunerne 89 procent af den afsatte milliard kroner til løn til personale. Sidste år var tallet 86 procent.
Det er meget positivt, at kommunerne i stigende grad bruger pengene på flere medarbejdere.
Ældreminister Thyra Frank
Det viser en gennemgang af kommunernes redegørelser, som Sundheds- og Ældreministeriet har lavet.
”Det er meget positivt, at kommunerne i stigende grad bruger pengene på flere medarbejdere. Sammen med god ledelse og klare værdier er medarbejderne den vigtigste ressource, når vi skal sikre en værdig pleje og omsorg af vores ældre,” siger Thyra Frank.
Tidligere blev en større del af pengene brugt til nyanskaffelser og ikke til lønkroner.
I 2016 gik 66 procent af værdighedsmilliarden til ansættelser, mens kommunerne brugte 19 procent til indkøb af udstyr af forskellig art. I 2018 bruger kommunerne bare 3 pct. af midlerne til ”nyanskaffelser”, fremgår det af en pressemeddelelse fra ministeren.
Bekymring trods flere penge til personale
Hos Faglige Seniorer glæder direktør Palle Smed sig over, at der nu bliver brugt flere penge, hvor de ældre får mest glæde af dem: Hos personalet i ældreplejen.
”Værdighedsmilliarden bliver jo brugt til at igangsætte en række gode og nyttige projekter, som supplerer den grundlæggende service til de ældre. Og det er bestemt positivt,” siger han til Faglige Seniorers Nyhedsbrev.
Man kan godt få den mistanke, at kommunerne blot flytter rundt på midlerne.
Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer
Alligevel er han bekymret over, om tallene fra værdighedsmilliarden dækker over, at der sker besparelser på ældreområdet i kommunerne.
”Overordnet set har kommunerne sparet på udgiften til ældreplejen fra 2017 til 2018, og derfor kan man godt få den mistanke, at kommunerne blot flytter rundt på midlerne, sådan at ældreministerens statistik på overfladen ser fin ud, men virkeligheden for de ældre er en helt anden,” siger Palle Smed.
Brug for grundig analyse
Han peger på, at der er enorm forskel på, hvor mange penge de enkelte kommuner bruger på ældrepleje.
Værdighedsmilliarden i kroner og ører
Sådan fordeles Værdighedsmilliarden i 2018:
- 922,6 mio. kr. går til lønudgifter (mere personale med henblik på flere varme hænder), svarende til 89 %
- 45,7 mio. kr. går til kompetenceudvikling af personale, svarende til 4 %
- 29,6 mio. kr. går til anskaffelser, svarende til 3 %
- 32,6 mio. kr. går til andet, svarende til 3 %
- 6,9 mio. kr. går til revision af værdighedspolitikker, dialog og administration med videre, svarende til 0,7 %
(Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet)
”Derfor har vi brug for en langt mere grundig analyse af kommunernes budgetter, sådan at vi får et reelt billede af den dagligdag, vores seniorer bliver mødt med,” lyder det fra Faglige Seniorers direktør.
Værdighedspolitik i kommunerne
Værdighedsmilliarden blev vedtaget med finanslovsaftalen for 2016 mellem de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti. Aftalen indebar, at der for budgetårene 2016-2019 skulle afsættes 1 milliard kroner om året til at understøtte en mere værdig ældrepleje.
Som forudsætning for at få udbetalt en andel af ældremilliarden, så skal kommunerne udarbejde en værdighedspolitik.
Projekter indenfor værdighedsområdet skal ligge udover det som kommunerne i forvejen havde afsat til ældreområdet.
Alle kommuner i Danmark har udarbejdet en værdighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet for den enkelte kommune
Først publiceret: torsdag 1. februar 2018
Artiklen er sidst opdateret torsdag 1. februar 2018 kl. 17:02
