Tag børnebørnene med på Arbejdermuseet i vinterferien. Børn kommer gratis ind.

Vinterferie: Skæg med Stauning på Arbejdermuseet

Tag børnebørnene gratis med på Arbejdermuseet i vinterferien og lav skæg med Stauning. Se her om du selv har gratis adgang som medlem af en LO-fagforening.

Senest opdateret: fredag 9. februar 2018

Tag børnebørnene med på Arbejdermuseet og lad dem prøve, hvad det vil sige at være en arbejderdreng, der blev statsminister. Og og følg Staunings fodspor gennem forskellige aktiviteter på hele museet.

De næste 14 dage frem har Arbejdermuseet i København taget korte bukser på og lader børnene lege med historien. I fokus er den skæggede herre, cigarsorterer Thorvald Stauning, der blev statsminister og reformerede det danske samfund.

Følg Danmarkshistorien i nyhedsbrevet

I nyhedsbrevets serie "Danmark dengang" fortæller Arbejdermuseet om begivenheder, personer og forandringer i arbejderhistorien. I artiklerne får du smagsprøver på den enorme og unikke samling af historisk materiale, som museet tager vare på.

Stauning var blandt andet med til at bestemme, at alle skulle have lov til at holde ferie, at en almindelig arbejdsdag kun skulle vare 8 timer, og at børn ikke skulle arbejde så meget.

Blandt de mange børneaktiviteter på museet er:

Filmen ’Lille Thorvald – Store Stauning’ i Staunings kontor:  Leg og prøv (børne)arbejde som da Stauning var barn.

Lav din egen kludedukke: Skal den ligne Stauning eller en af hans damer? Kludedukkeværksted.

Smedeværksted:  Kom i lære som smed og lav en oplukker eller mobilholder. Smedelærlinge fra Next hjælper dig.

Cigarsortering: Hvor hurtigt kan du sortere cigarerne? Og hvor pænt? Sortér og pak cigarer på tid.

Sekretærarbejde:  Prøv pennen og skriv på skrivemaskine. Stauning var selv sekretær – kan du også?

Plakatværksted:  Hvad ville du bestemme, hvis du blev statsminister? Lav din egen plakat!

Børn op til 18 år har gratis adgang.

Læs mere om aktiviteterne i vinterferien på Arbejdermuseet på museets hjemmeside.

 

Først publiceret: fredag 9. februar 2018
Artiklen er sidst opdateret fredag 9. februar 2018 kl. 09:29

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.