25 år efter: Kan du huske hvor du var 11. september?

Der er nogle historiske begivenheder, man ikke bare husker. Man husker også, hvor man selv var, da de skete.

Sådan har mange det med 11. september 2001.

Brian fra Faglige Seniorer var dengang redaktionschef på SiD’s fagblad – det nuværende 3F – mens forbundet holdt kongres i Falkoner Centret på Frederiksberg. Han havde været en tur på redaktionen i Nyropsgade og var på vej tilbage til kongressen, da nyheden nåede ham.

“Jeg havde netop sat mig ind i en taxa med en svensk chauffør, der hørte svensk radio, da en speaker – på svensk – fortalte, at to passagerfly var fløjet ind i Tvillingetårnene i New York.”

Det var et af de øjeblikke, hvor en helt almindelig arbejdsdag pludselig blev til historie.

Mange andre vil kunne huske noget tilsvarende. Hvor de var. Hvem de var sammen med. Hvem der først fortalte dem, hvad der var sket.

Måske sad du på arbejde. Måske var du hjemme. Måske tændte du fjernsynet og så røgen vælte ud af det ene af de to tvillingetårne. Og måske så du kort efter det andet fly ramme.

I det øjeblik stod det klart, at der ikke var tale om en ulykke.

USA var under angreb.

CNN sendte live fra New York – se videoen her – (artiklen fortsætter under videoen)

Fire fly blev kapret

I alt 19 terrorister fra al-Qaeda kaprede fire amerikanske passagerfly om morgenen 11. september.

Det første fly ramte det nordlige tårn i World Trade Center klokken 8.46 lokal tid. På det tidspunkt var det endnu uklart, om der var tale om en frygtelig ulykke.

17 minutter senere ramte et andet passagerfly det sydlige tårn, mens tv-stationer over hele verden allerede sendte direkte fra New York.

Et tredje kapret fly ramte Pentagon uden for Washington, mens det fjerde styrtede ned på en mark i Pennsylvania, efter at passagerer og besætningsmedlemmer havde forsøgt at overmande kaprerne.

Inden formiddagen var omme, var begge tvillingetårne styrtet sammen.

I alt blev 2.977 mennesker dræbt ved terrorangrebene. 2.753 mistede livet i New York, 184 ved Pentagon og 40 om bord på det fly, der styrtede ned i Pennsylvania.

Blandt de døde var hundredvis af brandfolk, politifolk og andre redningsfolk, som var rykket ind i området for at hjælpe.

Også Danmark blev forandret

Selv om angrebene fandt sted tusindvis af kilometer væk, kom 11. september også til at sætte markante spor i Danmark.

Danmark deltog i den internationale militære indsats i Afghanistan, og i løbet af de følgende knap 20 år blev omkring 12.000 danske soldater udsendt til landet. 44 danske soldater mistede livet.

Krigen i Afghanistan blev dermed en af de længste og mest omfattende danske militære indsatser i nyere tid.

Men forandringerne kunne også mærkes hjemme.I 2002 vedtog Folketinget den første danske antiterrorpakke, der gav myndighederne nye redskaber i kampen mod terror. Regler om blandt andet overvågning, opbevaring af teleoplysninger og efterforskning blev skærpet.

Dermed begyndte også en diskussion, som stadig lever: Hvor meget overvågning og kontrol skal myndighederne have lov til at bruge for at beskytte os mod terror?

Flyrejser blev aldrig helt de samme

En af de mest synlige forandringer mærkede almindelige mennesker i lufthavnene.

Sikkerhedskontrollen blev skærpet, bagagen blev undersøgt grundigere, og der kom langt større opmærksomhed på, hvad passagerer måtte have med om bord.

Meget af det, vi i dag opfatter som en selvfølgelig del af en flyrejse, hænger sammen med den nye sikkerhedsvirkelighed, der fulgte efter 11. september.

For en generation, der havde været vant til langt mere ubesværet at bevæge sig gennem en lufthavn, blev forskellen tydelig. Sikkerhedstjek blev mere grundige. Der blev begrænsninger for, hvad man måtte tage med i bagagen. Og overvågningen blev mere intens.

Krigen varede næsten 20 år

USA’s militære svar på angrebene blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror. Allerede i oktober 2001 gik en amerikansk ledet koalition ind i Afghanistan med det erklærede mål at bekæmpe al-Qaeda og Taliban-regimet, som havde givet terrornetværket ophold.

Danmark sluttede sig senere til indsatsen.

Men det, der begyndte som et svar på terrorangrebene, udviklede sig til en krig, som kom til at vare næsten 20 år. Da de sidste vestlige styrker forlod Afghanistan i 2021, overtog Taliban igen magten.

25 år efter står derfor også et vanskeligt spørgsmål tilbage: Hvad opnåede den langvarige krig mod terror – og hvad kostede den?

For Danmark var prisen ikke kun politisk og økonomisk. 44 danske soldater mistede livet, og andre vendte hjem med fysiske eller psykiske skader.

Navnene bliver læst op igen

Fredag bliver 25-årsdagen markeret ved mindestedet i New York, hvor tvillingetårnene engang stod.

Familier til ofrene samles, navnene på de dræbte bliver læst højt, og der holdes stilhed på de tidspunkter, hvor flyene ramte, og tårnene styrtede sammen.

Om aftenen vil de to kraftige lyssøjler, der symboliserer de forsvundne tårne, igen kunne ses over Manhattan.

For en hel generation er det et livsvarigt minde

For yngre mennesker er 11. september noget, de har lært om. For mange seniorer er det noget, de selv oplevede.

De fulgte udviklingen på fjernsynet og i radioen, mens verden forsøgte at forstå, hvad der var ved at ske. Og mange husker stadig overraskende præcist deres egen helt almindelige hverdag den dag.

25 år senere handler 11. september derfor ikke kun om fire kaprede fly, sammenstyrtede bygninger og næsten 3.000 dræbte.

Det handler også om en dag, som brændte sig fast i hukommelsen hos en hel generation.

Hvor var du?

Kan du huske, hvor du var 11. september 2001, da du hørte om terrorangrebene? Og hvad husker du tydeligst fra den dag?

Del din oplevelse med andre på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 10. september 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 25. september 2026 kl. 09:49