S: Regeringen uden ambitioner for de ældre
Det ærgrer Socialdemokratiets ordfører Astrid Krag, at ”regeringen er så uambitiøs, når det gælder de ældre”. Hun vil bruge flere penge på ældreområdet og have ministerier til at arbejde sammen til gavn for seniorerne.
Senest opdateret: torsdag 15. marts 2018
Det er, når det går godt, at man skal sætte skibe i søen.
Sådan tænker Socialdemokratiets ældreordfører Astrid Krag. Hun er grundig træt af det, hun betegner som regeringens uambitiøse ældrepolitik.
Der flyder ikke med mælk og honning i forvejen.
For godt nok har regeringen oprettet et Ældreministerium.
Astrid Krag
- Astrid Krag er medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppe og valgt i Storkreds Sjælland siden 2007.
- Hun var fra oktober 2011 til januar 2014 sundhedsminister for SF.
- Ved folketingsvalget 18. juni 2015 fik Astrid 14.898 personlige stemmer.
- Astrid er født i 1982, opvokset i Tørring nær Vejle og bosat på Amager med manden Andreas Seebach, som hun har en datter og to sønner med.
- Astrid Krag arbejdede i hjemmeplejen på Amager, da hun i 2007 blev valgt til Folketinget og har også arbejdet som pædagogmedhjælper på Frederiksberg Hospitalsvuggestue og som studentermedhjælper på Sosu-skolen i København.
(Fra socialdemokratiet.dk)
Men i handling er det med Astrid Krags øjne svært at se, at regeringen tager initiativer til gavn for landets over 1,1 million seniorer over 65 år.
Regeringen optaget af besparelser
”Opgaven med at finde de bedste løsninger på de udfordringer, der er på ældreområdet, skal i virkeligheden findes på tværs af ministerier. Derfor er det ærgerligt, at regeringen er så uambitiøs, når det gælder de ældre,” siger Astrid Krag, der kritiserer regeringen for udelukkende at være optaget af besparelser og af at få flere private aktører ind på ældreområdet.
Hun peger på, at der først og fremmest er brug for at tilføre ældreområdet de mellem en hel og halvanden milliard kroner om året, som Finansministeriets beregninger viser skal til, for at ældreområdet kan holde det nuværende niveau.
Foreninger skal være der for ældre
Desuden er der behov for, at ministerierne i langt højere grad samarbejder på tværs for at finde løsninger på de udfordringer, ældre står overfor – for eksempel seniorboliger. Men også med initiativer, hvor ældre kan bidrage.
Opgave for Kulturministeriet at fremme fortællinger fra den ældre generation.
”Danmark hænger mindre sammen. Det gælder også generationerne imellem. Det kunne være en opgave for Kulturministeriet at fremme fortællinger fra den ældre generation. Som for eksempel teaterstykker om de ældres livsfortællinger,” lyder det fra Astrid Krag.
Og så er der hele spørgsmålet om, hvordan det, som betegnes som ”civilsamfundet” kan inddrages i langt højere grad i ældrelivet. Altså hvordan foreninger og frivillige for eksempel kan medvirke til blive en del af bekæmpelsen af ensomhed.
Sparer trods gode tider
”Med regeringens nuværende kurs spares der reelt mellem en hel og halvanden milliard kroner på ældreområdet hvert år. Og jeg skal hilse og sige, at der ikke flyder med mælk og honning i forvejen. Der er blevet sparet og skåret ind til benet. Også da Socialdemokraterne sad i regering under en økonomisk krise, hvor alle skulle spare. Men nu er vi igennem krisen og har en borgerlig regering, der fortsætter med at spare og skære ned. Det er en helt forkert udvikling,” siger Astrid Krag.
Der er kommet nogle meget større opgaver i kommunerne.
Der bruges hvert år 45 milliarder kroner på ældreområdet. Langt størstedelen i kommunerne, der samtidig er udfordret af, at vi lever længere.
Ældreråd skal være vagthund
Landets ældreråd bør inddrages langt mere, når det gælder om at holde øje med, om midler fra statslige puljer på ældreområdet bliver anvendt efter hensigten.
Det mener Socialdemokratiets ældreordfører, Astrid Krag.
- ”Hvis jeg var ældreminister ville jeg bruge ældrerådene langt mere aktivt. Og bruge dem til at følge op på, om puljepenge bliver brug, som de skal,” siger hun.
- ”Politikerne på Christiansborg kan lige så godt erkende, at det kan være en udfordring, at når vi laver puljer og lovgivning ud fra de bedste intentioner, så kan vi simpelthen ikke have fantasi til at forudse, hvordan det bliver udmøntet i den konkrete hverdag."
- ”Her er det da virkelig guld værd, at vi i Danmark som det eneste sted i verden har en direkte valgt forsamling i hver kommune, der repræsenterer de ældre. Og som helt sikkert gerne vil følge op på, at pengene bliver brugt rigtigt”.
”Alle de omlægninger, der er lavet i sygehusvæsenet med de hurtigere patientforløb, betyder også, at der er kommet nogle meget større opgaver i kommunerne. Det, at vi lever længere, betyder også, at vi lever længere med flere sygdomme og derfor også i højere grad har brug for kommunens hjælp.”
Sund og mere aktiv
Øvelsen er – ifølge Astrid Krag – at seniorerne får mulighed for at leve sundere og mere aktivt, så de kan bo i eget hjem så længe som muligt.
”Det tror jeg, de fleste allerhelst vil. Vi vil alle sammen helst kunne klare os selv så længe, det er muligt. Og det skal kommunen hjælpe til med, så der er tilbud om genoptræning, hvis vi kommer galt afsted. Mulighed for hverdagsteknologi, der betyder, at vi kan komme på toilettet selv og så videre,” siger Astrid Krag.
En anden udfordring er at medvirke til, at seniorlivet ikke ender i ensomhed. Men at der er tilbud om samvær og fællesskab.
”Det er her, at civilsamfundets aktører må ind og spille en større rolle. Og det er blandt andet her, at en organisation som Faglige Seniorer også har stor betydning.”
Fagligt fællesskab tiltrækker mænd
”Man ved jo, at det betyder noget, at man er aktiv. Dem, der holder sig i gang, er jo også oftest dem, der bliver ældst. Men hvordan får vi fat i dem, der sidder passivt derhjemme, og som ikke bliver tiltrukket af et tilbud fra kommunen? Det tror jeg blandt andet vi kan gennem fællesskaber som Faglige Seniorer,” siger Astrid Krag.
Hun mener også, at netop det faglige fællesskab vil tiltrække mændene, som ellers er dem, der holder sig hjemme.
”Mændene bliver ved med at holde fast i deres faglige identitet og de føler måske de taber den, når de er gået på pension, mens kvinder synes det er hyggeligt at komme til stoftryk – det er meget det sociale, der bærer det for dem.”
Ny opfattelse af “gammel”
Astrid Krag tror i det hele taget, at politikerne bliver nødt til at forholde sig til de udfordringer, som faktisk står og banker på her og nu, når det gælder udviklingen og det stigende antal ældre.
Vi har brug for at få et andet blik for det at blive ældre
”Den første, der bliver 130 år er formentlig født og det vil ændre vores opfattelse af, hvornår man er ”gammel”. Hele begrebet senior bliver udvidet, så vi har da brug for at få et andet blik for det at blive ældre. Vi mangler simpelthen et ord for det – jeg plejer at sige, at det er dem med mest erfaring og flest grå hår. Når jeg kommer ud til for eksempel Faglige Seniorer og holder foredrag – de er jo ikke gamle, der er jo saft og kraft og masser af ressourcer og virkelyst,” lyder det fra den socialdemokratiske ældreordfører.
Først publiceret: tirsdag 27. februar 2018
Artiklen er sidst opdateret torsdag 15. marts 2018 kl. 09:51
