10 gode råd: Sådan får vi flere seniorer på arbejdsmarkedet

Næste år stiger pensionsalderen med et halvt år og ifølge prognosen kan mit dejlige barnebarn først forvente at gå på pension efter sin 75-års fødselsdag. De fleste politikere har i årevis haft blikket fast rettet mod seniorerne med det formål at få dem til blive længere på arbejdsmarkedet.

Desværre er vores reelle viden om, hvad der kan få flere ældre til at blive i beskæftigelse foruroligende lille. Ja, vi kan vel godt konstatere, at politikerne har truffet nogle temmelig dramatiske beslutninger om vores pensionsalder uden særlig megen konkret viden om, hvorvidt beregningerne holder i det virkelige liv.

Nu sker tilbagetrækningen gradvis

I løbet af de seneste 4 år er lønmodtagerbeskæftigelsen øget med 52.000 blandt de 60+ årige. Det er en markant stigning og den udgør omkring 1/3 af den samlede stigning for hele befolkningen. Det har finansministeriet beregnet på baggrund af tale fra Danmarks Statistik. Mens Danmark i mange år oplevede at fald i beskæftigelsen for de over 60-årige, så er det nu totalt forandret.

Man kan mene, at den væsentligste årsag til udviklingen er den gradvise forøgelse af efterløns-/pensionsalder, som er konsekvensen af den store velfærdsaftale fra 2006 og efterlønsreformen fra 2011. Men allerede inden efterlønsreformen overhovedet blev aftalt og gennemført var tilstrømningen til ordningen faldet markant.

Interessant er det også, at både Tyskland og Sverige har en højere andel af seniorer på arbejdsmarkedet uden tilsvarende reformer og uden at deres børn skal se frem til verdens højeste pensionsalder. Noget tyder altså på, at guleroden har en langt større effekt på de ældres beskæftigelse end pisken.

Ny viden om tilbagetrækning

Det er netop nogle disse spørgsmål, der nu søges belyst i et stort flerårigt projekt finansieret af Trygfonden og udført i et større samarbejde med Aalborg Universitet for bordenden.

Formålet er at kaste lys over, hvordan udstødningen af ældre fra arbejdsmarkedet kan mindskes og ikke mindst hvad der skal til for at mange flere kan fastholdes i jobbet.

Jeg er så heldig at bidrage i projektets Advisory Board sammen med en række andre dygtige folk med stor viden seniorernes arbejdsliv. Og selv om også jeg mangler konkret viden om, hvad der reelt virker, så vil jeg alligevel bevæge mig ud i et par forudsigelser om, hvad der kan få seniorerne til at blive længere på arbejdsmarkedet.

De 10 gode råd

Herefter følger 10 gode råd, hvis vi skal have flere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet:

1.       Seniorerne skal føle sig værdsatte.

De skal føle, at de er ligeværdige og at der er brug for dem, fordi der bliver sat pris på deres arbejdskraft – også når det ikke er opgangstider.

2.      Der skal være sjovt at gå på arbejde.

Hvad enten man som seniormedarbejder har en ægtefælle derhjemme eller er alene, betyder arbejdspladsen sociale fællesskab og gode humør rigtigt meget for os alle.

3.      Det skal kunne betale sig – også for dem, som allerede er gået på pension.

Modregningsreglerne betyder ofte brandbeskatning af pensionister selv med en beskeden ekstra indtægt. Der skal altid være en betydelig gevinst.

4.      Regler og vilkår for gradvis tilbagetrækning skal forenkles.

Det er rigtig svært at finde rundt i reglerne. Ikke mindst hvordan løn og pension påvirker hinanden. Og når vi nu også har så god brug for de ældre medarbejdere, kunne det være interessant at gøre gevinsten ved lønarbejdet ekstra stor i de afsluttende arbejdsår.

5.      Arbejdsmiljøet skal være i orden.

Når vi i Sverige ser en stærkere tradition for seniorer på arbejdspladsen, skyldes det ikke mindst svenskernes større fokus på arbejdsmiljøet.

6.      Vi skal alle tale seniorerne op.

I den offentlige debat skal vi ikke alene tale pænt og ordentligt om de ældre, vi skal også vise dem den respekt, de fortjener. Det vil i sig selv få flere til at blive længere i jobbet.

7.      Der skal investeres i uddannelse til seniorerne.

Forudsætningen for at seniorerne er attraktive på arbejdsmarkedet helt frem til pensionsalderen er en løbende opkvalificering. Det er et ansvar, der både påhviler virksomhederne og den enkelte.

8.      Det skal være sværere at afskedige en seniormedarbejder.

Hvis man først bliver fyret som senior, er det rigtigt svært at finde en vej tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor er der brug for strammere regler, som skal få virksomhederne til at ændre adfærd.

9.      Seniorsamtalerne skal ændre karakter.

I dag handler de fleste seniorsamtaler om medarbejderens fratræden. Det giver seniorsamtalen er rigtigt dårligt ry. I fremtiden skal de handle om, hvordan vi får de ældre til at blive i jobbet.

10.   Seniorerne skal tilbydes afklaringsforløb.

For mange seniorer er udsigten til ”den tredje alder” temmelig uklar. Derfor skal de ældre medarbejdere tilbydes korte afklaringsforløb, der kan skabe klarhed over både de personlige muligheder og økonomien, hvis man vælger at gå på pension. Erfaringen viser, at sådanne afklaringsforløb får mange til at tage et par år ekstra på arbejdsmarkedet.

Det står enhver frit at pege fingre, såfremt jeg tager grueligt fejl, når troen bliver afløst af viden. For jeg ved ikke, hvad der er afgørende og valget er helt sikkert præget af den enkelte lønmodtagers lyst og muligheder. Den afgørende pointe er, at seniorerne bliver på arbejdsmarkedet i langt større grad end i dag, hvis det blot er tilstrækkeligt attraktivt.

Denne tekst har først været bragt på altinget.dk

Være med i debatten her

Først publiceret: onsdag 20. juni 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. september 2021 kl. 10:34