Skal jeg fortsætte med at arbejde? Skal jeg udskyde udbetalingen af min folkepension? Kan det betale sig for mig?

Pension eller arbejde? Planlægger du at udskyde din folkepension?

Se dine muligheder for at få ventetillæg, hvis du fortsætter med at arbejde, efter du når folkepensionsalderen. Du kan få en stor sum eller et beløb hver måned.

Senest opdateret: mandag 15. april 2024

Selvom du når pensionsalderen, kan du sagtens fortsætte med at arbejde. Hvis du arbejder mere end 750 timer om året, har du mulighed for at udskyde din folkepension og få mere udbetalt, når du går på pension. Det kaldes opsat pension.

Når du udskyder folkepensionen i et eller flere år, optjener du en såkaldt venteprocent, som efterfølgende lægges oveni din normale folkepension. Jo flere år du venter, jo højere en udbetaling vil du få.

De tre valgmuligheder

Siden 1. juli 2018 har du kunnet vælge mellem tre måder at få udbetalt dit ventetillæg på:

  1. Livsvarigt månedligt tillæg til grundbeløb og pensionstillæg.
  2. Et højere månedligt tillæg i 10 år til grundbeløb og pensionstillæg.
  3. Et engangstillæg for det udsatte grundbeløb samt et forhøjet månedligt pensionstillæg i 10 år.

Hvis du ikke selv vælger, hvordan du vil have dit ventetillæg udbetalt, bliver ventetillægget udbetalt som et livsvarigt ventetillæg til din folkepension, og du kan ikke efterfølgende vælge en anden ordning.

Ventetillæg, der er optjent før 1. juli 2018, vil altid blive udbetalt som et livsvarigt ventetillæg til din folkepension.

“Tænk dig godt om, inden du vælger den model, du vil bruge”, lyder rådet fra direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed.

“Vi anbefaler, at du tager en snak med din bank eller pensionskasse om, hvad der bedst kan betale sig for dig. Både PensionDanmark og Industriens Pension har dygtige rådgivere, som kan hjælpe dig med at få overblik over, hvad der er bedst for dig. Husk også, at du ikke kan fortryde dit valg.”

Hvor meget får man udbetalt?

Finansministeriet har beregnet, hvad reglerne betyder i kroner og øre for en enlig.

Eksempel på ventetillæg for en enlig med ret til fuld folkepension fra starten af 2024. En af de 3 modeller kan vælges:

1. Livsvarigt månedligt tillæg til grundbeløb og pensionstillæg. 2024:

  Livslang udbetaling
Hvis du udskyder din folkepension 1 år

10.356 kroner pr. år  (863 pr. måned) (2024)

Hvis du udskyder din folkepension 2 år 21.636 kroner pr. år (1.803 pr. måned) (2024)
Hvis du udskyder din folkepension 3 år 33.984 kroner pr. år (2.832 pr. måned) (2024)
Hvis du udskyder din folkepension 4 år 47.556 kroner pr. år (3.963 pr. måned) (2024)
Hvis du udskyder din folkepension 5 år 62.544 kroner pr. år (5.212 pr. måned) (2024)

2. Et højere månedligt ventetillæg i 10 år. 2024:

  10-årig udbetaling
Hvis du udskyder din folkepension 1 år 19.752 kroner pr. år (2024)
Hvis du udskyder din folkepension 2 år 39.840 kroner pr. år (2024)
Hvis du udskyder din folkepension 3 år 57.744 kroner pr. år (2024)
Hvis du udskyder din folkepension 4 år 81.204 kroner pr. år (2024)
Hvis du udskyder din folkepension 5 år 102.468 kroner pr. år (2024)

3. Et engangstillæg for det udsatte grundbeløb samt et forhøjet månedligt pensionstillæg i 10 år. 2024:

  Engangsbeløb 10-årigt månedligt ventetillæg
Hvis du udskyder din folkepension 1 år 83.212 kroner (2024)

10.596 kroner pr. år (883 kroner pr. måned) (2024)

Hvis du udskyder din folkepension 2 år 166.272 kroner (2024) 21.372  kroner pr. år (1.781 kroner pr. måned) (2024)
Hvis du udskyder din folkepension 3 år 249.802 kroner (2024) 32.304 kroner pr. år (2.692 kroner pr. måned) (2024)
Hvis du udskyder dinfolkepension 4 år 332.544 kroner (2024)

43.560 kroner pr. år (3.630 kroner pr. måned) (2024)

Hvis du udskyder dinfolkepension 5 år 401.640 kroner (2024)

53.100 kroner pr. år (4.425 kroner pr. måned) (2024)

Tallene i eksemplerne er for en enlig med ret til fuld folkepension og personstillæg. Beløb er angivet før skat.

Hvornår kan det betale sig at vente?

Spørgsmålet er så, hvad det betyder for dig, og om det i det hele taget er fordelagtigt for dig at udskyde din folkepension.

Det er et svært regnestykke, fordi de to ting, der primært spiller ind, er din økonomi, indkomst og din forventede levealder, de pensionsordninger, du i øvrigt har – og over hvor mange år de udbetales -, din partners indkomster og alder, og hvordan dit forbrug er nu og forventes at blive i fremtiden.

Du kan vælge at arbejde og få udbetalt din folkepension, mens du arbejder. Men du får gradvist reduceret folkepensionens grundbeløb, hvis du samtidig har en årsløn på over Fra 1. januar 2024 påvirker folkepensionisters arbejdsindkomst (indkomst ved personligt arbejde) ikke længere beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Det betyder, at der ikke længere er et loft for, hvor meget folkepensionister må tjene ved siden af deres folkepension..

Som udgangspunkt kan det betale sig at udskyde udbetalingen, hvis du har en arbejdsindtægt over grundbeløbets modregningsgrænse som er Fra 1. januar 2024 påvirker folkepensionisters arbejdsindkomst (indkomst ved personligt arbejde) ikke længere beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Det betyder, at der ikke længere er et loft for, hvor meget folkepensionister må tjene ved siden af deres folkepension.. Det kan også kun betale sig, hvis du regner med at blive lige så gammel eller ældre end gennemsnitslevealderen.

Er det ikke tilfældet, vil det ofte være bedre at få pensionen udbetalt, selvom du bliver modregnet.

Ventetillægget ophører ved din død, og der udbetales ikke noget til dine arvinger.

Skattefri seniorpræmie

Fortsætter du med at arbejde, kan du også få en skattefri seniorpræmie efter et år – det er; 46.868 kroner (2024)

Efter andet år er præmien; 27.898 kroner (2024)

Den skattefri seniorpræmie er ikke afhængig af, om du udsætter udbetaling af din folkepension.

Læs mere om skattefri seniorpræmie her

Opsat pension

At udskyde pensionen kaldes også at opsætte pensionen.

For at få opsat pension efter de nye regler, skal du:

  • Søge om opsat pension
  •  Arbejde mere end 750 timer om året Det svarer til et ugentligt gennemsnit på ca. 14 timer.

Har du allerede valgt at gå på folkepension, kan du ikke ændre det til opsat folkepension.

Læs mere om at udsætte folkepensionen på:

borger.dk

ATP pensionforalle.dk 

Seniorhåndbogen.dk

Beskæftigelsesministeriet

Beregn ventetillæg på borger.dk

Først publiceret: mandag 2. juli 2018
Artiklen er sidst opdateret mandag 15. april 2024 kl. 15:36

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.