Arbejder du mindst 30 timer om ugen i gennemsnit i det første år, efter du når folkepensionsalderen, får du oveni en økonomisk præmie.

Født efter 1. januar 1954? Så læs om den skattefri seniorpræmie

Hvis du fortsætter med at arbejde, når du når pensionsalderen, kan du optjene en skattefri seniorpræmie på

46.868 kroner (2024)

. Se her hvordan.

Senest opdateret: tirsdag 17. januar 2023

Hvem kan få seniorpræmien?

For at få seniorpræmien skal du:

  • Være født efter 1. januar 1954
  • Arbejde mindst 30 timer om ugen i gennemsnit i det første år, efter du når folkepensionsalderen. Og tilsvarende det andet år.
    • Det svarer til i alt 1.560 betalte arbejdstimer inklusive ferie.

Hvor meget kan jeg få i seniorpræmie?

Den skattefri seniorpræmie er

46.868 kroner (2024)

det første år, efter du når din folkepensionsalder.

Den skattefri seniorpræmie er på

27.898 kroner (2024)

det andet år, efter du når din folkepensionsalder.

Der er ikke nogen seniorpræmie som belønning, hvis du arbejder 3 eller flere år, efter du når folkepensionsalderen.

Seniorpræmien reguleres årligt med satsreguleringsprocenten.

Udbetaling af seniorpræmien

Du får udbetalt din seniorpræmie, når du har arbejdet et helt år, efter at du har nået din folkepensionsalder. Det er ikke et krav, at du udskyder udbetalingen af din folkepension.

Præmien udbetales automatisk fra Udbetaling Danmark, 1-2 måneder efter at du har opfyldt betingelserne.

Udbetaling Danmark får automatisk indberetning om dine arbejdstimer. Vær opmærksom på, at du selv skal indberette timer fra afholdt ferie med feriekort. Det gælder især timelønsansatte. Funktionærer med løn under ferie bliver automatisk indberettet fra arbejdsgiveren.

Skattefri præmie: Krav til timeløn

Der er et minimumskrav til timelønnen ved opgørelsen af løntimer til den skattefri seniorpræmie.

Den gennemsnitlige månedlige timeløn skal være på minimum 136,40 kroner (2024).

Det skal fremgå af arbejdsgiverens indsendte oplysninger til e-indkomstregistret for ’at tælle med’ i opgørelsen af timetal, at der er udbetalt en gennemsnitlig timeløn hver måned på mindst 136,40 kroner (2024).

Først publiceret: tirsdag 11. december 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 17. januar 2023 kl. 08:29

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.