Det er nemt og hurtigt at komme i gang med MobilePay.

Så nemt er det:  Kom godt i gang med MobilePay

Mobilepay er en app til mobilen, som gør det nemt at overføre penge til andre, betale regninger og betale i butikker uden kort og kontanter.

Det er nemt og bekvemt at betale med din mobiltelefon. Her kan du se, hvordan du kommer i gang med at bruge MobilePay.

Du kan bruge appen, uanset hvilken bank du har.

Sådan får du MobilePay

  1. Hent app til din telefon eller tablet.
  2. Opret dig som bruger.
  3. Indtast dit mobilnummer.
  4. Indtast dit fulde navn (som det står på dit gule sygesikringsbevis) og CPR-nummer.
  5. Indtast din e-mail.
  6. Indtast oplysninger om dit betalingskort.
  7. Indtast dit kontonummer.
  8.  Vælg en kode på fire tal.
  9. Bekræft din kode.
  10. Du er nu klar til at bruge MobilePay.

Du kan tilføje op til 6 kort i MobilePay.

Hent MobilePay til iPhone

Hent MobilePay til Android

Sådan overfører du penge

Det er nemt at overføre penge med MobilePay. Sådan gør du:

  1. Gå ind i appen.
  2. Indtast det beløb, du vil overføre.
  3. Vælg modtageren fra dine kontakter på telefonen eller indtast et telefonnummer.
  4. Tryk “Næste”.
  5. Indtast eventuelt en besked til den person, du vil overføre pengene til.
  6. Swipe for at overføre.

Betal i butikker

Du kan også betale med MobilePay i butikker. Sådan gør du:

  1. Gå ind i appen.
  2. Hold telefonen hen over den hvide boks eller terminalen.
  3. Når alle dine vare er kørt igennem, kommer beløbet frem i din MobilePay.
  4. Swipe for at godkende betalingen.

Se i videoen, hvordan du betaler i butikker med MobilePay:

Her kan du få svar på dine spørgsmål om MobilePay

Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:48