Verden opruster med flere og farligere våben anført af USA's præsident Donald Trump, der kræver større militærbudgetter hos sine allierede. Herunder Danmark.

Mogens Lykketoft: Præsident Trump fører an i vanvittig oprustning

Det er grundlæggende ufornuftigt at bruge mange flere midler på krudt og kugler. Det kan kun forstærke risikoen for, at de formodede fjender også opruster i endnu stærkere tempo, skriver Mogens Lykketoft.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

En faretruende oprustning er i gang.  Værst er det i Mellemøsten, hvor de rige arabiske stater langs Golfen – Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater – bruger helt ufattelige midler på at indkøbe avancerede våben i Trumps Amerika.

Alene Saudi-Arabien har faktisk et større militærbudget end Rusland!

Det er grundlæggende ufornuftigt at bruge mange flere midler på krudt og kugler

Mogens Lykketoft

De arabiske landes styrker bomber allerede løs som parthavere i Yemens borgerkrig, og har derfor meget alvorlig medansvar for den værste og mest grusomme humanitære katastrofe, vi har i verden i dag.

Om Mogens Lykketoft

Mogens Lykketoft skriver kommentarer i Faglige Seniorers nyhedsbrev.

  • Mogens Lykketoft var medlem af Folketinget 1981-2019.
  • Formand for Folketinget 2011-2015
  • Formand for Socialdemokratiet 2002-2005.
  • Socialdemokratiets politiske ordfører 1991-1993 og 2001-2002.
  • Han har været skatteminister, finansminister og udenrigsminister.
  • Fra 2015 til 2016 var han formand for FNs' generalforsamling.
  • Han genopstillede ikke ved valget 5. juni 2019.
  • Mogens Lykketoft er født 9. januar 1946 i København.

Præsident Trump opmuntrer dem til at købe endnu mere og – sammen med Israel – true Iran med krig.

Fred kræver forsoning med Iran

Vi andre må gøre alt tænkeligt for standse driften mod krig mod Iran. Og for at genskabe den kontrol og dialog, der var på vej med Obamas, Europas, Kinas og Ruslands aftale med Iran om at afstå fra at anskaffe atomvåben.

Fred i Mellemøsten kræver balance og forsoning i forholdet mellem Iran og arab-staterne – ikke at støtte den ene part i at vinde over den anden.

Men der også brug for at bremse stormagternes rustningskapløb: Kina, Rusland og USA opruster – og Trump prøver at få NATO-partnere i Europa til at bruge langt større midler på indkøb af amerikanske våben.

Trusler fra cyberspace løses ikke med krudt og kugler

Der er brug for, som Danmark er i gang med, at værne sig mod ny trusler som angreb i cyberspace. Det vil sige, at beskytte alle de vitale samfundsfunktioners IT-system mod angreb, der ødelægger el, vand, kommunikation osv.

Men det er grundlæggende ufornuftigt at bruge mange flere midler på krudt og kugler. Det kan kun forstærke risikoen for, at de formodede fjender også opruster i endnu stærkere tempo.

Det er det modsatte der er brug: Aftaler, hvor man afstår fra at udvikle nye farlige våben.

Mogens Lykketoft

Vesten er allerede langt overlegen i militær slagkraft, og russerne vil ikke kunne følge med i et nyt rustningskapløb uden at det koster voldsomt på befolkningens velfærd.

Læs også: Mogens Lykketoft: Hvad kan Danmark gøre i en stadig farligere verden?

Brug for at genoplive aftaler mod farlige våben

Men oprustningsspiralen kan alligevel løbe vild.

Hvis Tyskland realiserede Trumps krav om at bruge to procent af deres nationalprodukt på militær, ville dette NATO-land alene have et større militærbudget end Rusland. Men det kommer heldigvis ikke til at ske.

Det er det modsatte der er brug: Aftaler, hvor man afstår fra at udvikle nye farlige våben – ikke mindst atomvåben og kemiske og biologiske våben.

Der er brug for at genoplive aftalerne fra 1990’erne om gensidig inspektion, så risikoen for utilsigtet brug af farlige våben kan minimeres.

Din mening: Er du bekymret for oprustningen

Deltag i debatten om oprustning Faglige Seniorers Facebook-side – din mening tæller.

Mogens Lykketoft skriver for Faglige Seniorer: Verden er igang med en vanvittig militær oprustning.

Først publiceret: tirsdag 31. juli 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:48

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.