Choktal: Mange ældre har mistet livet under hedebølge
Flere danskere end normalt er døde denne sommer. Især ældre har mistet livet under hedebølgen, viser opgørelse fra sundhedsmyndighed.
Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019
Hedebølgen har taget livet af flere danskere end der normalt dør om sommeren.
Varmen indtil videre været medvirkende til, at 250 flere er døde end normalt for årstiden. Især ældre over 65 år har mistet livet i heden, oplyser Statens Serum Institut.
De varme seniorer
- Særligt seniorer er i risiko for dehydrering, når det er ekstremt varmt.
- Årsagen er, at vi med alderen får mindre muskelmasse og dermed falder kroppens væskeindhold.
- Samtidig har mange ældre en svækket tørst. Mange er også i behandling med vanddrivende medicin og er derfor særligt udsatte for at blive dehydreret.
- Ældre kan heller ikke koncentrere urinen ligeså effektivt som yngre og er afhængige af at kunne producere en større urinmængde.
- Især er svækkede og syge ældre i risiko for dehydrering.
(Kilde: netdoktor.dk)
Der er også tegn på øget dødelighed blandt ældre i andre nordeuropæiske lande. Det gælder blandet andet i Sverige og Norge.
Læs også: Varme slår ældre ihjel i udlandet: Sundhedstyrelsen opdaterer advarsler
Nødvendige forholdsregler i varmen
”Vores analyser viser, hvordan de seneste ugers kraftige hedebølge i Nordeuropa har haft en markant effekt på befolkningens helbred. Især ældre, spædbørn og svækkede, kronisk syge personer er udsatte i varmen,” siger afdelingslæge Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.
Han understreger, at det vigtigt, at man tager de nødvendige forholdsregler.
”Man skal blandt andet sørge for at indtage rigelig væske og ekstra salt, og søge ophold i skyggen, når varmen og solen er værst,” lyder det fra Lasse Vestergaard.
Statens Serum Institut henviser i øvrigt til de forholdsregler, som Sundhedsstyrelsen anbefaler i forbindelse med hedebølgen.
Læs også: Seniorer segner i solen: Sådan undgår du hedeslag og solstik
Først publiceret: onsdag 8. august 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:52